get havde faaet. Hans Hoved blev siden afhugget og bragt i Triumf til Constantinopel[1].
Vi have nu gjennemgaaet de Begivenheder inden det græske Kejserdømmes Grændser, hvori Harald Sigurdssøn maa antages at have taget mere eller mindre virksom Deel. Det er allerede ovenfor nævnt, at den Fremstilling heraf, som vore egne Sagaer give, er lidet nøjagtig, eftersom den betragter alle de Tog, hvori han deeltog, som Episoder af Toget til Sicilien under Gyrge eller Georg Maniakes, og derfor endog tildeels opregner dem i en urigtig Orden. Hertil kommer ogsaa, at de, paa Sagaviis, og saaledes som det ej mindre er Tilfældet hos Nordmannernes Sagaskrivere Dudo og Galfred, lade deres Helt spille en mere indgribende og fremragende Rolle end tilbørligt. De Vers, som hist og her anføres af samtidige Skaldes Kvad, indeholde derimod, som man tydeligt kan see, aldeles sandfærdige og paalidelige Beretninger, og havde man nu haft hine Kvad fuldstændigt, vilde man deri fundet de sikreste Hovedmomenter for Beskrivelsen af Haralds Krigerbane i Levanten. Men nu ere Versene selv aabenbart deels urigtigt fortolkede af Sagaskriverne, deels løsrevne af deres rette Orden og vilkaarligt omkastede, forat kunne passe med deres Fremstilling og Ordning af Begivenhederne. At denne, saadan som vi kjende den, ingenlunde er den rette, eller den som man antage at Halldor Snorressøn har fortalt paa Island og Harald selv godkjendt, men at den derimod er bleven senere bearbejdet efter udenlandske Krøniker, hvis Angivelser ikke engang have været rigtige, indlyser deraf, at den, hvad Tidsangivelser og Antydninger af de til den byzantinske Kejserhistorie hørende Fakta angaar, paa det nøjeste slutter sig til og øjensynligt viser sig at være paavirket af den Fremstilling, der forefindes i en omkring 1170 eller 1180 af Biskop Romuald i Salerno udarbejdet Krønike[2]. Denne Krønike lader Kejser Romanos Argyro dø allerede 1031, og efterfølges af Michael, hvilken den, ligesom vore Sager, kalder Katalaktus; den lader Michael Katallaktes dø 1039 og efterfølges af en „Michael Etherarchis“[3], hvilken den igjen, gjørende tvende Michaeler af een, lader dø 1040 og efterfølges af en „Michael Arcontopanthiu“[4], der endnu samme Aar dør
- ↑ Kedrenos, S. 75, jvfr. Lupus, Guil. Appulus og Anon. Bar. l. c.
- ↑ Optagen i Muratoris Scr. rer. Ital. VII. B. Vi ville hermed ikke paastaa, at Romuald ej kan have udskrevet en ældre Kilde, og at det netop skulde være Romualds Text, ikke denne ældre Kilde, vore Sagaskrivere have benyttet. Vi mene kun, at den Text, der findes hos Romuald, lige meget, om forfattet af ham eller en anden, har været benyttet af Saga-Kompilatoren.
- ↑ Dette Tilnavn skal vel betyde „Hæteriarch“.
- ↑ Dette er aabenbart en Reminiscens af Michael Paphlagos Titel Archon tu Puntheu, før han blev Kejser, se ovenfor S. 62.
