som de tee store Lagthings for Landdistrikterne[1]. Thingmændene, sandsynligviis 12 af hver Fjerding, udnævntes ved den ovenfor omtalte Gjaldkere, der i Kjøbstæderne traadte i Aarmandens Sted, men havde langt større Anseelse. Ved Gjaldkerens Side stod et Raad, sandsynligviis af 12 Medlemmer[2]. I Stedet for de mindre Lands-Thing, som Fjerdings- eller Fylkes-Thing, traadte i Byerne Møder (mót), der tilsagdes ved Hornblæsere, og, ligesom Landsthingene, til enhver Tid kunde fordres sammenkaldte af Gjaldkeren eller enhver Borger. Det var ellers i Førstningen kun Nidaros, Bergen, Oslo og Tunsberg, der havde eget Lagthing og egen Gjaldkere[3]. Man maa antage, at Kongehelle, Sarpsborg, Hamar, Stavanger og Vedø, om de end havde egne By-Moder, dog for øvrigt hørte under Lagthingene, og at de neppe havde nogen Gjaldkere, men stode under Aarmanden eller Sysselmanden. Imidlertid maatte ogsaa der de specielle Bestemmelser, som Kjøbstadsforholdene medførte eller den saakaldte Bjarkø-Ret, være gjeldende, naar denne endog gjaldt for hvert Fiskevær, eller overhoved enhver Markeds- og Handels-Plads.
Om de fornemste Thing og Domme paa Island, nemlig Vaarthingene, Fjerdingsdommene og Femterdommen er der allerede ovenfor talt, saa vel som om
- ↑ By-Lagthingene holdtes efter de yngre Bylove i de første Dage efter Helligtrekonger; sandsynligviis var dette ogsaa Tiden for de ældre By-Lagthing.
- ↑ De her nævnte Indretninger omtales nemlig i yngre Kjøbsteds- eller Bjarkøretter ikke som om de da først vare indførte, men som bestaaende i længere Tid.
- ↑ S. o. I. 2. S. 150—157, 422, jvfr. I. 1. S. 563—569. Naar det paa første Sted S. 156 heder, at hver Fjerdingsdom bestod af 9 Medlemmer, da stemmer dette saavel tilsyneladende med Texten i Grágás þingsk. Cap. 1, som med det hidtil antagne (se Arnesens islandske Rettergang S. 315); men K. Maurer har nys (i Beiträge zur Rechtsgeschichte des germ. Nordens I. S. 177), gjort det temmelig sandsynligt, at det nævnte Sted i Graagaas bor forstaaes saaledes, at hver Gode (Nordlændingefjerdingens 12 Goder fremdeles betragtede som 9) skulde udnævne en Dommer for hver Ret, saaledes at altsaa hver Net kom til at bestaa af 3 Fylker eller 36 Medlemmer. Dette støtter han deels paa den i Norge og Island ældgamle Vedtægt, at en Net skulde bestaa af 3 Tylfter, deels af Skatte Lovsigemands Ord til Njaal, anførte ovenfor I. 2. S. 423, „hvorledes tænker du dig Femterdommen indrettet, siden Fjerdingsdom opnævnes efter de gamle Godord, tre Tylfter i hver Fjerding?“ Og paa hiint Sted i Grágas staar der „skal goði hverr nefna mann í dóm, hvilket godt kan forstaaes om hver enkelt Dom. Imidlertid kunde det nok være, at paa nys nævnte Sted i Njaals Saga (er fyrir forn goðorð er nefndr fjórðungsdómr, er skyldi vera þrennar tylftir, or fjórdungi hverjum) Ordet fjórðungsdómr taget kollektivt, især da det i Grágás þinsgk. þ. Cap. 10 heder, at Sagsøgeren kunde begynde at æske Lodkastning om den Orden, hvori enhver skulde foredrage sin Sag, saasnart 6 Dommere eller flere havde sat sig i Retten (ok 6 dómendr eru útkomnir eða fleiri, ok
