Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1028

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
1010
Magnus Erlingsſøn.

ſom de tee ſtore Lagthings for Landdiſtrikterne[1]. Thingmændene, ſandſynligviis 12 af hver Fjerding, udnævntes ved den ovenfor omtalte Gjaldkere, der i Kjøbſtæderne traadte i Aarmandens Sted, men havde langt ſtørre Anſeelſe. Ved Gjaldkerens Side ſtod et Raad, ſandſynligviis af 12 Medlemmer[2]. I Stedet for de mindre Lands-Thing, ſom Fjerdings- eller Fylkes-Thing, traadte i Byerne Møder (mót), der tilſagdes ved Hornblæſere, og, ligeſom Landsthingene, til enhver Tid kunde fordres ſammenkaldte af Gjaldkeren eller enhver Borger. Det var ellers i Førſtningen kun Nidaros, Bergen, Oslo og Tunsberg, der havde eget Lagthing og egen Gjaldkere[3]. Man maa antage, at Kongehelle, Sarpsborg, Hamar, Stavanger og Vedø, om de end havde egne By-Moder, dog for øvrigt hørte under Lagthingene, og at de neppe havde nogen Gjaldkere, men ſtode under Aarmanden eller Sysſelmanden. Imidlertid maatte ogſaa der de ſpecielle Beſtemmelſer, ſom Kjøbſtadsforholdene medførte eller den ſaakaldte Bjarkø-Ret, være gjeldende, naar denne endog gjaldt for hvert Fiſkevær, eller overhoved enhver Markeds- og Handels-Plads.

Om de fornemſte Thing og Domme paa Island, nemlig Vaarthingene, Fjerdingsdommene og Femterdommen er der allerede ovenfor talt, ſaa vel ſom om

  1. By-Lagthingene holdtes efter de yngre Bylove i de førſte Dage efter Helligtrekonger; ſandſynligviis var dette ogſaa Tiden for de ældre By-Lagthing.
  2. De her nævnte Indretninger omtales nemlig i yngre Kjøbſteds- eller Bjarkøretter ikke ſom om de da førſt vare indførte, men ſom beſtaaende i længere Tid.
  3. S. o. I. 2. S. 150—157, 422, jvfr. I. 1. S. 563—569. Naar det paa førſte Sted S. 156 heder, at hver Fjerdingsdom beſtod af 9 Medlemmer, da ſtemmer dette ſaavel tilſyneladende med Texten i Grágás þingsk. Cap. 1, ſom med det hidtil antagne (ſe Arneſens islandſke Rettergang S. 315); men K. Maurer har nys (i Beiträge zur Rechtsgeſchichte des germ. Nordens I. S. 177), gjort det temmelig ſandſynligt, at det nævnte Sted i Graagaas bor forſtaaes ſaaledes, at hver Gode (Nordlændingefjerdingens 12 Goder fremdeles betragtede ſom 9) ſkulde udnævne en Dommer for hver Ret, ſaaledes at altſaa hver Net kom til at beſtaa af 3 Fylker eller 36 Medlemmer. Dette ſtøtter han deels paa den i Norge og Island ældgamle Vedtægt, at en Net ſkulde beſtaa af 3 Tylfter, deels af Skatte Lovſigemands Ord til Njaal, anførte ovenfor I. 2. S. 423, „hvorledes tænker du dig Femterdommen indrettet, ſiden Fjerdingsdom opnævnes efter de gamle Godord, tre Tylfter i hver Fjerding?“ Og paa hiint Sted i Grágas ſtaar der „skal goði hverr nefna mann í dóm, hvilket godt kan forſtaaes om hver enkelt Dom. Imidlertid kunde det nok være, at paa nys nævnte Sted i Njaals Saga (er fyrir forn goðorð er nefndr fjórðungsdómr, er skyldi vera þrennar tylftir, or fjórdungi hverjum) Ordet fjórðungsdómr taget kollektivt, iſær da det i Grágás þinsgk. þ. Cap. 10 heder, at Sagſøgeren kunde begynde at æſke Lodkaſtning om den Orden, hvori enhver ſkulde foredrage ſin Sag, ſaaſnart 6 Dommere eller flere havde ſat ſig i Retten (ok 6 dómendr eru útkomnir eða fleiri, ok