Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1026

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
1008
Magnus Erlingsſøn.

ſig dertil ved Bøn og Faſte, og Jernet eller Vandet indviedes af Preſten. Umiddelbart efter Prøven blev de Lemmer, hvormed den var aflagt, forbundne af Preſterne, og Forbindingen ej tagen af, førend efter tre Dages Forløb. Viſte Haanden, Foden eller Armen ſig da uſkadt, var Beviſet udfaldt til Fordeel for den, der havde aflagt det, i modſat Fald var han fældet ſom Forbryder eller Bedrager, og blev i de fleſte Tilfælde fredløs, med Femter-Grid, ſom det hed, fra Kirkedøren[1], d. e. man tilſtod ham Grid eller Lejde paa fem Dage, efter hvis Forløb Fredløsheden indtraadte. Et ſtort Misbrug var det, at man ſtundom tillod den Sagſøgte at lade en Anden aflægge Prøven for ſig[2].

Det er forhen nævnt, at mange af de Gjerninger, der nu betragtes ſom Forbrydelſer, fornemmelig Drab, Legemsfornærmelſer o. a. d., i ældre Tider kunde afſones med Bøder, og derfor kun betragtedes og forfulgtes ſom Privatſager[3]. At man dog havde begyndt at betragte disſe Forbrydelſer ſom vedkommende det offentlige, ſees deraf, at Lovene ved dem alle foreſkreve, foruden de private Bøder, en Mulkt til Kongen, navnlig Thegngildet for en Thegns (Underſaats) Drab. Som egentlige Forbrydelſer anſaaes kun Nidingsdrab, Lands- eller Højforræderi, Trolddom, Blodſkam, grovt Tyveri og andre lignende, mod Religion, Sædelighed, Landefred og Huusfred ſtridende Handlinger. Fredløshed eller Døden var den almindelige Straf. For ringere Tyveri (til en Værdi af en Ertog Sølv eller mere) beſtemtes kun en vanærende Straf, den ſaakaldte Torvs og Kjærre Straf, der medførte Tabet af „Ret“, ſaa at enhver uſtraffet kunde fornærme Tyven[4]. En paa friſk Gjerning greben Tyv ſkulde ſtrax af den, der greb ham, vindes i Vidners Overvær med Tyvekoſterne paa Ryggen, og bringes til Kongens Aarmænd, der ſtrax ſkulde tilſige Thing, bringe Tyven bunden paa Thinget, og lade Thingmændene dømme, om han var bunden med Rette eller ej. Hvis han da dømtes ret bunden, ſkulde Aarmanden med

  1. Gulathingsloven Cap. 24. I Eidſivalagen gaves 15 Nætters Grid ſe Eidſiva-Chriſtenret Cap. 43.
  2. Se ovenfor, S. 909.
  3. Se I. 1. S. 140 flg. jvfr. ovenfor S. 968.
  4. En ſaadan Tyv kaldtes derfor torfs maðr ok tjöru. Gulathingsloven Cap. 253. Froſtathingslov XIV. 12. Bjarkøret Cap. 174. I. Froſtathingslov kaldes den, der ſtjal mindre end en Thveite (den mindſte Myntſort) hvinn (Rapſer), han ſtraffe-des ikke anderledes end ved at miſte ſin Ret. En Træl ſtraffedes med Hudflettelſe. En Trælkvinde eller frigiven Kvinde ſtraffedes for 1ſte Gangs Tyveri med Tabet af det ene Øre, for 2den Gangs med Tabet af det andet, for tredie med Tabet af Næſen: „da heder hun Stuva og Ruva, og ſtjæle ſaa ofte hun vil“ Gulathingsloven 259. Ogſaa i Sverige brugtes Torv- og Tjære-Straffen, ſe Veſtgøtaloven, Tyvebolk Cap. 3.