den egentlige Prøvelse af Faktum, men ogsaa efter Billighedshensyn at afsige en virkelig Dom.
Det ligger forresten i hine ældre Retsinstitutioners Natur, og bestyrkes ved den islandske Lovgivnings Analogi, at det ej var absolut nødvendigt, at bringe en Sag aller først ind for det ringeste Thing; man kunde vistnok ogsaa bringe den strax ind for et højere, eller Lagthinget, men det faldt af sig selv, at det var belejligst at indstevne den for det Thing, man havde nærmest ved Haanden og til enhver Tid kunde sammenkalde[1]. Enkelte vigtigere Sager, eller som verserede mellem højere Personer, maatte, som vi have seet, strax indbringes for højere Thing[2]. Søgsmaalet ved en reen og klar Gjeldssag begyndte sædvanligt med at Debitor med tilbørligt Varsel stevnedes til at være hjemme i sit Andvege eller Højsæde og høre Krav; vægrede han sig da ved at betale, stevnedes han med mindst fem Dages (en Femts), i det højeste fem Femters Varsel til Thinget[3]. Til Sikkerhed for sin Fordring kunde Sagsøgeren paalægge ham at stille Tak (d. e. Borgen), en Fordring, hvorfor han ej kunde undslaa sig[4]. Et andet Sikkerhedsmiddel var Lovfeste d. e. Forbud mod Aavirke i omtvistet Jord, hvilken ogsaa skulde forfølges ved Femtestevne eller fem Dages Varsel[5]. Værnethinget var Sagvolderens. Som Hjemsted ansaaes for ikke bosatte Folk det Sted, hvor man sidst havde tilbragt Juleaften[6].
Retsbeviserne bestode i virkelige Vidner, eller i Parters Ed, eller Gudsdomme. Parts-Eden var i de fleste Tilfælde ej indrettet som den nu brugelige men efter den for den hele germaniske Folkestamme fælles vel bekjendte Maade, at den sværgende opstillede et et vist Antal Mededsmænd (conjuratores, consacramentales), der aflagde Ed paa, at de kjendte ham som en Mand, hvis Udsagn man havde al Grund til at ansee paalideligt. Det kom nu an paa, om det fuldstændige Antal Mededsmænd kunde erholdes, eller om deres Med-Ed ansaaes tilfredsstillende. Fornemmelig havde, som man let kan forstaa, disse sammensatte Eder deres Plads ved Forbrydelser, hvorfor en Part sigtedes. Mededsmændenes Antal rettede sig efter Sagens Vigtighed. Kun i de ubetyde-
- ↑ Til saadanne umiddelbare Stevninger til højere Thing sigtes maaskee i ældre Gulathingslov Cap. 102.
- ↑ Se ovenfor om Søgsmaalet mod Sigurd Ranessøn., S. 648, 649.
- ↑ Varselet var i Frostathingsloven fra 5 Dage (Femt) indtil 2 Maaneder, X. 1; i Gulathinget 15 Dage (3 Femter) i det længste.
- ↑ Gulathingsloven 102, Frostathingslov X. 26. 31. Bjarkøret 98.
- ↑ Frostathingslov XIII. 26.
- ↑ Gulathingslov. Cap. 35.
