taget, maa have udgjort henimod tre Uger, siden endog Hørdalands og Sogns Thingmænd fik en Maaneds Fortæring til Underhold. Om Frostathinget vides kun, at det holdtes om Sommeren[1]: det samme var ogsaa Tilfældet med Eidsiva-Thinget. Efter Lovforandringen i 1274 holdtes alle Thing samtidigt[2]; men dette kan man vanskeligen antage om Thingene før den Tid, thi det lader næsten til at Kongerne selv, om de ønskede det, kunde være tilstede ved dem alle tre, det ene efter det andet. Gulathinget holdtes, som ovenfor nævnt, paa Gula ved Eivindvik, Eidsivathinget paa Eidsvold, og Frostathinget oprindelig paa Frosten, men allerede før Sigurd Jorsalafarers Tid og senere i Byen Nidaros. Thingtiden for hver Dag synes at have været fra Kl. 6 om Morgenen til Kl. 3 om Eftermiddagen[3]. Nevndermændene maatte indfinde sig fastende paa Thinget. Deres Hverv var hovedsageligt at dømme i de til Thinget indstevnte Privatsager, og Lovforandringer kunde de neppe vedtage, uden naar de vare foreslaaede af Kongen eller paa dennes Vegne. Imidlertid kunde de middelbart, ved Præjudikater, indvirke paa Lovgivningen, thi det heder udtrykkeligt, at hvor Lovbogen selv ikke gav nogen Besked, skulde Lagretten dømme som den fandt rettest for Gud, dog udfordredes hertil Eenstemmighed[4].
Ligesom Althinget paa Island, dømte Lagthingene i Norge ej paa den Maade i sidste Instans, som dette Udtryk nu plejer at forstaaes, nemlig saaledes, at de enten stadfæstede, forandrede eller ophævede en af en Underret afsagt Dom, men kun saaledes, at Sager, der paa de lavere Thing ej
- ↑ Frostathingsloven har nemlig, som nys anmerket, her en Lakune. Men at Frostathinget holdtes om Sommeren, sees af Beretningen om Sigurd Ranessøns Proces, (s. o. S. 649, 650, Sigurd Jorsalafarers Saga Cap. 31, 33). Ørethinget holdtes ifølge Frostathingslov I 4. af Mændene fra de 8 Fylker 14 Dage for Jonsmesse (St. Hansdag)e men skjønt rigtignok Frostathing, som ovenfor viist (S. 658) kunde holdes i Byen Nidaros, og da rimeligviis blev afholdt paa Øren, synes dog den blotte Benævnelse „Ørething“ paa dette Sted i Loven, hvor der ellers alene tales om Frostathing, at antyde et andet Slags Thinge end det egentlige Frostathing. Ved Bestemmelsen om Ørething tales heller ikke om Nevndarmænd, men hver Bonde, som havde Arbejdere at sætte i sit Sted paa sin Gaard, skulde indfinde sig uopfordret, under 1 Mk. Sølvs Bod. Dette Thing har saaledes neppe været et Retterthing, men snarere et blot Tillysnings-Thing. At det egentlige Frostathing holdtes temmelig langt ind paa Sommeren, henimod Høsten, synes at fremgaa af Haakon Haakonssøns Saga Cap. 181, hvor det først heder, at Kong Haakon laa om Høsten i Steinavaag, og siden, at han sendte Klemet af Holm til Frostathing. Jvfr. Eidsivaloven Chr. R. Cap. 10.
- ↑ Nemlig Botolfsmesse, 17de Juni.
- ↑ Dette bestemmes for Frostathing i Frostathingsloven l. 3, og Bestemmelsen tillægges udtrykkelig Erkebiskop Eystein og de forstandigste Mænd, altsaa Mødet 1164; dette synes derfor at verre vedtaget for alle Hovedthing.
- ↑ Frostathingslov I. 2.
