Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1020

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
1002
Magnus Erlingsſøn.

taget, maa have udgjort henimod tre Uger, ſiden endog Hørdalands og Sogns Thingmænd fik en Maaneds Fortæring til Underhold. Om Froſtathinget vides kun, at det holdtes om Sommeren[1]: det ſamme var ogſaa Tilfældet med Eidſiva-Thinget. Efter Lovforandringen i 1274 holdtes alle Thing ſamtidigt[2]; men dette kan man vanſkeligen antage om Thingene før den Tid, thi det lader næſten til at Kongerne ſelv, om de ønſkede det, kunde være tilſtede ved dem alle tre, det ene efter det andet. Gulathinget holdtes, ſom ovenfor nævnt, paa Gula ved Eivindvik, Eidſivathinget paa Eidsvold, og Froſtathinget oprindelig paa Froſten, men allerede før Sigurd Jorſalafarers Tid og ſenere i Byen Nidaros. Thingtiden for hver Dag ſynes at have været fra Kl. 6 om Morgenen til Kl. 3 om Eftermiddagen[3]. Nevndermændene maatte indfinde ſig faſtende paa Thinget. Deres Hverv var hovedſageligt at dømme i de til Thinget indſtevnte Privatſager, og Lovforandringer kunde de neppe vedtage, uden naar de vare foreſlaaede af Kongen eller paa dennes Vegne. Imidlertid kunde de middelbart, ved Præjudikater, indvirke paa Lovgivningen, thi det heder udtrykkeligt, at hvor Lovbogen ſelv ikke gav nogen Beſked, ſkulde Lagretten dømme ſom den fandt retteſt for Gud, dog udfordredes hertil Eenſtemmighed[4].

Ligeſom Althinget paa Island, dømte Lagthingene i Norge ej paa den Maade i ſidſte Inſtans, ſom dette Udtryk nu plejer at forſtaaes, nemlig ſaaledes, at de enten ſtadfæſtede, forandrede eller ophævede en af en Underret afſagt Dom, men kun ſaaledes, at Sager, der paa de lavere Thing ej

  1. Froſtathingsloven har nemlig, ſom nys anmerket, her en Lakune. Men at Froſtathinget holdtes om Sommeren, ſees af Beretningen om Sigurd Ranesſøns Proces, (ſ. o. S. 649, 650, Sigurd Jorſalafarers Saga Cap. 31, 33). Ørethinget holdtes ifølge Froſtathingslov I 4. af Mændene fra de 8 Fylker 14 Dage for Jonsmesſe (St. Hansdag)e men ſkjønt rigtignok Froſtathing, ſom ovenfor viiſt (S. 658) kunde holdes i Byen Nidaros, og da rimeligviis blev afholdt paa Øren, ſynes dog den blotte Benævnelſe „Ørething“ paa dette Sted i Loven, hvor der ellers alene tales om Froſtathing, at antyde et andet Slags Thinge end det egentlige Froſtathing. Ved Beſtemmelſen om Ørething tales heller ikke om Nevndarmænd, men hver Bonde, ſom havde Arbejdere at ſætte i ſit Sted paa ſin Gaard, ſkulde indfinde ſig uopfordret, under 1 Mk. Sølvs Bod. Dette Thing har ſaaledes neppe været et Retterthing, men ſnarere et blot Tillysnings-Thing. At det egentlige Froſtathing holdtes temmelig langt ind paa Sommeren, henimod Høſten, ſynes at fremgaa af Haakon Haakonsſøns Saga Cap. 181, hvor det førſt heder, at Kong Haakon laa om Høſten i Steinavaag, og ſiden, at han ſendte Klemet af Holm til Froſtathing. Jvfr. Eidſivaloven Chr. R. Cap. 10.
  2. Nemlig Botolfsmesſe, 17de Juni.
  3. Dette beſtemmes for Froſtathing i Froſtathingsloven l. 3, og Beſtemmelſen tillægges udtrykkelig Erkebiſkop Eyſtein og de forſtandigſte Mænd, altſaa Mødet 1164; dette ſynes derfor at verre vedtaget for alle Hovedthing.
  4. Froſtathingslov I. 2.