Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1018

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
1000
Magnus Erlingsſøn.

desværre ikke til de nærmere Beſtemmelſer med Henſyn til Nævningsvæſenet ved andre Thing end Gulathinget og Froſtathinget; den gamle Eidſivathingslovs Beſtemmelſe om Thingmændenes Antal for hvert Landſkab ere tabte. Man erfarer, at Thingmændenes Antal i tidligere Dage var langt ſtørre end ſenere. Olaf den hellige forordnede 102 fra Hørdafylke, lige ſaamange fra Ryfylke,80 fra Firdafylke, 64 fra Sygnafylke, 27 fra Egdafylke, tilſammen 375, hvortil kom et ubeſtemt Antal fra Søndmøre, hvis Forening med de ovenfor nævnte Fylker under eet Hovedthing endnu, ſom man maa antage, neppe var fuldſtændig. Magnus Erlingsſøn, eller rettere, ſom man maa formode, Erling.ſkakke med de øvrige Deputerede paa Rigsmødet i Bergen 1164, nedſatte Thingmændenes Antal til 246, nemlig 00 fra Hørdafylke, 60 fra Ryfylke, 50 fra Firdafylke, 40 fra Sygnafylke, 20 fra Egdafylke og 16 fra Søndmøre[1]. Til Froſtathing opnævntes fra hvert af de fire indthrøndſke Fylker 40 Mænd, og, ſom det heder, fra hvert af de udthrøndſke 60 Mænd, tilſammen 400[2]. Hverken i Froſtathings- eller i Gulathingsloven omtales ved denne Lejlighed, ſom i de ſenere Bearbejdelſer af ſamme Love, de øvrige under Loven lydende Landſkaber, nemlig Naumdølafylke, Raumsdal og Nordmørafylke ſamt maaſkee Haalogaland for Froſtathingets, og Valdres, .Hallingdal, Setersdal ſamt Otrodalen[3] (tilſammen det nuværende Robygdelag) for Gulathingets Vedkommende, hvilket ſynes at viſe, at Indbyggerne af disſe Landſkaber have maattet finde ſig i de Foranſtaltninger, Hovedfylkernes Nevndarmænd vedtoge, med mindre man kan antage, hvad der i ſig ſelv ej er ſaa uſandſynligt, at de unævnte Landſkaber have været regnede ind under de opregnede, og deeltaget med dem i at ſende Nevndarmænd, ſaaledes f. Ex. Valdres med Sogn, Hallingdal med Hardanger og Setersdal ſamt Otrodal med Agder. Hvad Raumsdal. Naumdølafylke, Nordmørafylke og Haalogaland[4], eller i det mindſte dettes ſydlige Deel angaar, bliver denne Formodning næſten til Vished, ſaaledes at de have deeltaget med de fire udthrøndſke Fylker om at ſende Thingmænd, eller at de tilſammen have ſendt de 80 Mænd (altſaa 20 Mænd), ſytti Udthrønderne ifølge det oven anførte havde at vælge flere end disſe. Thi det indſees ikke, hvorfor Udthrønderne ellers ſkulde ſende flere end Indthrønderne, og vi have derhos ſeet Exempler paa, at Mænd, der egentlig boede paa Nordmøre, dog regnedes blandt Udthrønderne[5].

  1. Gulathingslov Cap. 3.
  2. Froſtathingslov I. 2.
  3. Nyere Landslov (af 1274) Thingf. Cap. 2.
  4. De „4 Fylker udenfor Agdenes“ omtales udtrykkeligt i Froſtathingslov X. 3.
  5. Se ovenfor I. 2. S. 301. Hvad der end mere viſer, at man og har tænkt