d. e., de som oppebare Sold, vare, som vi have seet, Hirdmændene og Gjesterne[1]. Disse sidste havde lavere Rang og oppebar kun halv Sold mod Hirdmændene; de havde deres eget Herberge (Gjesteherberget) og spiste ikke med Kongen og Hirden, uden ved de store Højtider, Juul og Paaske. Deres Hovedsyssel var, som allerede oftere nævnt, foruden den fælles for alle Huuskarle, at tjene i Krigen, den særegne, at bolde Øje med, om der fandtes Fiender af Kongen i Riget, og i saa Fald at fælde dem eller modarbejde deres Anslag, eller at udføre alle Sendelser af dette Slags, som Kongen overdrog dem. Ved slige Tilfælde lønnedes de særskilt med alt det af den Dræbtes Gods, som de kunde tage med sig, undtagen alt Guld, hvilket tilhørte Kongen saa vel som det Gods, der blev tilbage[2]. Den fornemste Klasse af Hofsinderne udgjorde Hirdmændene, der dannede Kongernes egentlige Omgivelse, spiste daglig ved hans Bord, og holdt stedse skifteviis Vagt over hans Person. Man fordrede af dem den fineste Levemaade og Sømmelighed i Opførsel; thi de, heder det, bevogte Kongens Liv og Person baade Nat og Dag, ere altid om Kongen naar han spiser og drikker, ved Moder og alle gode Sammenkomster, som om de vare hans nærmeste Frænder[3]. Af Hirdmændenes Tal udvalgtes igjen de højere Hof-Embedsmænd, disse vare a) de allerede tidligere omtalte Skutelsvende, der gjorde personlig Opvartning ved Kongens Bord, tilsagde de andre Hirdmænd, naar de skulde ledsage Kongen eller Lendermænd o. s. v., b) Merkesmanden, der bar Kongens Banner, sammenkaldte alle Hirdstevner, og bilagde alle Tvistigheder inden Hirden, c) Stallarerne, der ved alle offentlige Møder talte paa Kongens Vegne, og paa hans Rejser ordnede alt med Hensyn til Skyds og Befordring. Blandt Skutelsvende udnævntes tvende til Drottsete og Mundskjenk, der hver for sig havde at paasee, at Maden og Drikken hver Dag kom sømmeligen og net paa Kongens Bord[4]. En særegen Klasse af Hofmænd vare Kjertesvendene, om hvilke der allerede forhen er talt, unge Mænd af god Familie, der gjorde Page-Tjeneste ved Hoffet[5]. Det er forhen viist, at Kongerne før Olaf kyrre i Regelen havde 60 Hirdmænd, 30 Gjester og 30 Huuskarle ved Hoffet, men at Olaf fordoblede Antallet, saaledes at der var 120 Hirdmænd, og lige saa mange Gjester og Huuskarle tilsammen[6]. Det omtales ikke, hvorvidt de følgende Konger atter indskrænkede Antallet,
