Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1010

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
992
Magnus Erlingsſøn.

d. e., de ſom oppebare Sold, vare, ſom vi have ſeet, Hirdmændene og Gjeſterne[1]. Disſe ſidſte havde lavere Rang og oppebar kun halv Sold mod Hirdmændene; de havde deres eget Herberge (Gjeſteherberget) og ſpiſte ikke med Kongen og Hirden, uden ved de ſtore Højtider, Juul og Paaſke. Deres Hovedſysſel var, ſom allerede oftere nævnt, foruden den fælles for alle Huuskarle, at tjene i Krigen, den ſæregne, at bolde Øje med, om der fandtes Fiender af Kongen i Riget, og i ſaa Fald at fælde dem eller modarbejde deres Anſlag, eller at udføre alle Sendelſer af dette Slags, ſom Kongen overdrog dem. Ved ſlige Tilfælde lønnedes de ſærſkilt med alt det af den Dræbtes Gods, ſom de kunde tage med ſig, undtagen alt Guld, hvilket tilhørte Kongen ſaa vel ſom det Gods, der blev tilbage[2]. Den fornemſte Klasſe af Hofſinderne udgjorde Hirdmændene, der dannede Kongernes egentlige Omgivelſe, ſpiſte daglig ved hans Bord, og holdt ſtedſe ſkifteviis Vagt over hans Perſon. Man fordrede af dem den fineſte Levemaade og Sømmelighed i Opførſel; thi de, heder det, bevogte Kongens Liv og Perſon baade Nat og Dag, ere altid om Kongen naar han ſpiſer og drikker, ved Moder og alle gode Sammenkomſter, ſom om de vare hans nærmeſte Frænder[3]. Af Hirdmændenes Tal udvalgtes igjen de højere Hof-Embedsmænd, disſe vare a) de allerede tidligere omtalte Skutelſvende, der gjorde perſonlig Opvartning ved Kongens Bord, tilſagde de andre Hirdmænd, naar de ſkulde ledſage Kongen eller Lendermænd o. ſ. v., b) Merkesmanden, der bar Kongens Banner, ſammenkaldte alle Hirdſtevner, og bilagde alle Tviſtigheder inden Hirden, c) Stallarerne, der ved alle offentlige Møder talte paa Kongens Vegne, og paa hans Rejſer ordnede alt med Henſyn til Skyds og Befordring. Blandt Skutelſvende udnævntes tvende til Drottſete og Mundſkjenk, der hver for ſig havde at paaſee, at Maden og Drikken hver Dag kom ſømmeligen og net paa Kongens Bord[4]. En ſæregen Klasſe af Hofmænd vare Kjerteſvendene, om hvilke der allerede forhen er talt, unge Mænd af god Familie, der gjorde Page-Tjeneſte ved Hoffet[5]. Det er forhen viiſt, at Kongerne før Olaf kyrre i Regelen havde 60 Hirdmænd, 30 Gjeſter og 30 Huuskarle ved Hoffet, men at Olaf fordoblede Antallet, ſaaledes at der var 120 Hirdmænd, og lige ſaa mange Gjeſter og Huuskarle tilſammen[6]. Det omtales ikke, hvorvidt de følgende Konger atter indſkrænkede Antallet,

  1. Kongeſpejlet, S. 59.
  2. Kongeſpejlet S. 59, jfvr. Hirdſkraa Cap. 45.
  3. Kongeſpeilet S. 63. Hirdſkraa Cap. 27.
  4. Hirdſkraa Cap. 26.
  5. Hirdſkraa Cap. 48. jvfr. ovenfor S. 440.
  6. Se ovenfor S. 440. jvfr. I. 2. S. 639.