Aarmændenes eller rettere, han indtog allerede den samme Stilling, som Sysselmændene siden[1]. Derfor see vi ogsaa allerede paa Sigurd Jorsalafarers Tid en Mand af overmaade fornem Æt beklæde Gjaldkere-Embedet i Tunsberg[2].
Foruden de her nævnte Embedsmænd og Lensmænd var der ogsaa andre, højere og lavere, der deels omgave Kongens Person, deels gik hine til Haande, eller udførte de Forretninger, de ikke selv kunde besørge. De fleste af disse hørte til de kongelige Hofsinders Tal. En højt betroet Embedsmand, hvis Bestilling allerede nævnes et Par Gange i det Tidsafsnit, vi her have omhandlet, var Fehirden eller Skatmesteren. Paa denne Tid synes hver Konge endnu kun at have haft een Fehirde, og Landet var endnu ikke, som senere, deelt i fem særskilte Fehirdsler. Fehirden modtog, opbevarede og forvaltede de fra Aarmændene og andre Oppebørselsmænd indkomne kongelige Indtægter, besørgede Udbetalinger og Lønninger m. m. „Da disse Forretninger udkrævede Skrive- og Regnskabs-Kyndighed, er det højst sandsynligt, at det i Førstningen kun forvaltedes af Gejstlige, eller maaskee stedse var forbundet med Hofkapellaniet, som hos Kong Inge, hvis Hofkapellan og Fehirde Eystein Erlendssøn var, førend han blev Erkebiskop[3]. Siden see vi det ogsaa forvaltet af verdslige Mænd. De kongelige Hirdmænd vare paa den Tid, vi her have for os, allerede andet og mere end blotte Krigere, skjønt de endnu regnedes til Huuskarlenes Tal i dette Ords videste Betydning[4]. Men de egentlige Huuskarle paa denne Tid vare dog kun de ringere Krigere eller Hoftjenere, der gjorde Opvartning og forrettede allehaande underordnede Sysler i Kongens Gaard, og i Krigen dannede Massen af de kongelige Troppekorps, eller Bemandingen paa de kongelige Skibe. De vare Kongen haandgangne, men modtoge dog ingen Sold; de fødtes og klædtes af Kongen og havde Tilhold i Kongsgaarden. Ofte var det endog unge Mennesker af god Familie, som traadte i denne underordnede Stilling, deels af Fattigdom og Mangel paa Evne til at søge en mere glimrende Levevej, deels paa Grund af et eller andet Uheld, som en Drabssag o. a. d., der nødte dem til at ty under Kongens Beskyttelse, deels ogsaa for paa den Maade at friste Lykken. De egentlige Maalamænd,
- ↑ Se d. ældre Bjarkøret paa flere Steder.
- ↑ Se Orknøyinga Saga S. 150, jvfr. ovenfor S. 687. Her siges det udtrykkeligt at Sigurd Sneis’s Søn Salmund var Gjaldkere i Tunsberg. Benævnelsen gjaldkeri eller gjaldkyri kommer af gjald (Betaling) og kjósa (vælge).
- ↑ Se ovenfor S. 877, jvfr. Anecdoton, Sp. 18.
- ↑ Hirdskraa Cap. 27, jvfr. Kongespejlet (Ny Udg.) S. 57.
