Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1009

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
991
Hirdmænd.

Aarmændenes eller rettere, han indtog allerede den ſamme Stilling, ſom Sysſelmændene ſiden[1]. Derfor ſee vi ogſaa allerede paa Sigurd Jorſalafarers Tid en Mand af overmaade fornem Æt beklæde Gjaldkere-Embedet i Tunsberg[2].

Foruden de her nævnte Embedsmænd og Lensmænd var der ogſaa andre, højere og lavere, der deels omgave Kongens Perſon, deels gik hine til Haande, eller udførte de Forretninger, de ikke ſelv kunde beſørge. De fleſte af disſe hørte til de kongelige Hofſinders Tal. En højt betroet Embedsmand, hvis Beſtilling allerede nævnes et Par Gange i det Tidsafſnit, vi her have omhandlet, var Fehirden eller Skatmeſteren. Paa denne Tid ſynes hver Konge endnu kun at have haft een Fehirde, og Landet var endnu ikke, ſom ſenere, deelt i fem ſærſkilte Fehirdſler. Fehirden modtog, opbevarede og forvaltede de fra Aarmændene og andre Oppebørſelsmænd indkomne kongelige Indtægter, beſørgede Udbetalinger og Lønninger m. m. „Da disſe Forretninger udkrævede Skrive- og Regnſkabs-Kyndighed, er det højſt ſandſynligt, at det i Førſtningen kun forvaltedes af Gejſtlige, eller maaſkee ſtedſe var forbundet med Hofkapellaniet, ſom hos Kong Inge, hvis Hofkapellan og Fehirde Eyſtein Erlendsſøn var, førend han blev Erkebiſkop[3]. Siden ſee vi det ogſaa forvaltet af verdslige Mænd. De kongelige Hirdmænd vare paa den Tid, vi her have for os, allerede andet og mere end blotte Krigere, ſkjønt de endnu regnedes til Huuskarlenes Tal i dette Ords videſte Betydning[4]. Men de egentlige Huuskarle paa denne Tid vare dog kun de ringere Krigere eller Hoftjenere, der gjorde Opvartning og forrettede allehaande underordnede Syſler i Kongens Gaard, og i Krigen dannede Masſen af de kongelige Troppekorps, eller Bemandingen paa de kongelige Skibe. De vare Kongen haandgangne, men modtoge dog ingen Sold; de fødtes og klædtes af Kongen og havde Tilhold i Kongsgaarden. Ofte var det endog unge Menneſker af god Familie, ſom traadte i denne underordnede Stilling, deels af Fattigdom og Mangel paa Evne til at ſøge en mere glimrende Levevej, deels paa Grund af et eller andet Uheld, ſom en Drabsſag o. a. d., der nødte dem til at ty under Kongens Beſkyttelſe, deels ogſaa for paa den Maade at friſte Lykken. De egentlige Maalamænd,

  1. Se d. ældre Bjarkøret paa flere Steder.
  2. Se Orknøyinga Saga S. 150, jvfr. ovenfor S. 687. Her ſiges det udtrykkeligt at Sigurd Sneis’s Søn Salmund var Gjaldkere i Tunsberg. Benævnelſen gjaldkeri eller gjaldkyri kommer af gjald (Betaling) og kjósa (vælge).
  3. Se ovenfor S. 877, jvfr. Anecdoton, Sp. 18.
  4. Hirdſkraa Cap. 27, jvfr. Kongeſpejlet (Ny Udg.) S. 57.