Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1007

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
989
Aarmænd.


alle deraf flydende Indtægter og Bøder[1]; det vil ſige, de optraadte ogſaa her egentlig kun ſom Oppebørſelsbetjente, og ſom de der vaagede over Kongens Rettigheder, medens de derimod intet havde med den aktive Krigstjeneſte at beſtille; tvertimod var Aarmanden udtrykkeligt fritagen for at gjøre Leding, for ſin egen, ſin Huſtrues og ſin Træls Perſon[2]. Naar, ſom det ſtundom hændte, en Jarl eller Lendermand var forlenet med en Deel af de kongelige Indtægter, opkrævede ſikkert Aarmanden den øvrige Deel, der tilfaldt Kongen, uden at hiin befattede ſig dermed. At Aarmændene, ſom vi ſaa ofte have ſeet Exempel paa, i Almindelighed vare forhadte og lidet anſeede, er altſaa, paa Grund af deres Embedes Beſkaffenhed, let at forſtaa;end mere da de ſædvanligviis vare Folk af ringe Stand, hvilke ved Embedet fik en, ſom man fandt, upasſende Myndighed over fribaarne Bønder. Man var endog nødt til,ved ſæregne Lovbeſtemmelſer at værne om hans perſonlige Sikkerhed under Udførelſen af hans Embedspligter. Sandſynligviis har enhver Aarmand haft flere kongelige Gaarde at beſtyre, nemlig alle dem, der laa i hans Oppebørſels-Diſtrikt, thi i modſat Fald maatte der opſtaa Forvirring. Med Trællevæſenets Ophør bortfaldt ogſaa Aarmændenes Navn og Beſtilling, i deres Sted traadte nu Sysſelmænd, hvis Stilling intet havde af det uhæderlige, der klæbede ved Aarmands-Betjeningen, men tvertimod beklædtes af Mænd af de fornemſte Ætter: et Omſving i Anſkuelſerne, der, ſom det ſkal viſes, havde ſin Grund i flere forandrede Omſtændigheder, iſærdeleshed den ſtørre Anſeelſe og Indflydelſe, Kongemagten fik. Men dette tilhører førſt det følgende Tidsafſnit.

Jarlerne, eller rettere Jarlen, naar der var nogen, indtog i ſig ſelv ingen fra Lendermændene forſkjellig Stilling, uden for ſaa vidt hans Rang og Forleninger vare ſtørre, og at han ſynes at have haft ſærſkilt Forpligtelſe til at føre Overbefalingen over Hæren eller optræde ſom Vicekonge i den regjerende Konges Fraværelſe[3]. Jarlen og Lendermændene udgjorde ſaaledes Rigets Lens-Ariſtokrati. Hvilken Magt dette gradeviis

  1. Se forſkjellige Beſtemmelſer i Gulathingslovens og Froſtathingslovens Afſnit om Landværnet.
  2. Gulathingsloven 298.
  3. Det var, ſom tidligere er antydet, Jarlens oprindelige Stilling, hvilken han ogſaa ſtedſe indtog i Sverige, ſaa længe Jarlsnavner der brugtes. Rimeligviis har enhver Fylkeskonge forhen haft en Jarl ved ſin Side, og det faldt ſaaledes af ſig ſelv, at da Fylkeskongernes Værdighed ophørte, medens Jarlernes vedblev, indtoge de en Stilling ſom Statholdere. Det er i det foregaaende viſt, at fra St. Olafs Tid ſøgte Kongerne atter at overholde