Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/1007

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
989
Aarmænd.


alle deraf flydende Indtægter og Bøder[1]; det vil sige, de optraadte ogsaa her egentlig kun som Oppebørselsbetjente, og som de der vaagede over Kongens Rettigheder, medens de derimod intet havde med den aktive Krigstjeneste at bestille; tvertimod var Aarmanden udtrykkeligt fritagen for at gjøre Leding, for sin egen, sin Hustrues og sin Træls Person[2]. Naar, som det stundom hændte, en Jarl eller Lendermand var forlenet med en Deel af de kongelige Indtægter, opkrævede sikkert Aarmanden den øvrige Deel, der tilfaldt Kongen, uden at hiin befattede sig dermed. At Aarmændene, som vi saa ofte have seet Exempel paa, i Almindelighed vare forhadte og lidet anseede, er altsaa, paa Grund af deres Embedes Beskaffenhed, let at forstaa;end mere da de sædvanligviis vare Folk af ringe Stand, hvilke ved Embedet fik en, som man fandt, upassende Myndighed over fribaarne Bønder. Man var endog nødt til,ved særegne Lovbestemmelser at værne om hans personlige Sikkerhed under Udførelsen af hans Embedspligter. Sandsynligviis har enhver Aarmand haft flere kongelige Gaarde at bestyre, nemlig alle dem, der laa i hans Oppebørsels-Distrikt, thi i modsat Fald maatte der opstaa Forvirring. Med Trællevæsenets Ophør bortfaldt ogsaa Aarmændenes Navn og Bestilling, i deres Sted traadte nu Sysselmænd, hvis Stilling intet havde af det uhæderlige, der klæbede ved Aarmands-Betjeningen, men tvertimod beklædtes af Mænd af de fornemste Ætter: et Omsving i Anskuelserne, der, som det skal vises, havde sin Grund i flere forandrede Omstændigheder, isærdeleshed den større Anseelse og Indflydelse, Kongemagten fik. Men dette tilhører først det følgende Tidsafsnit.

Jarlerne, eller rettere Jarlen, naar der var nogen, indtog i sig selv ingen fra Lendermændene forskjellig Stilling, uden for saa vidt hans Rang og Forleninger vare større, og at han synes at have haft særskilt Forpligtelse til at føre Overbefalingen over Hæren eller optræde som Vicekonge i den regjerende Konges Fraværelse[3]. Jarlen og Lendermændene udgjorde saaledes Rigets Lens-Aristokrati. Hvilken Magt dette gradeviis

  1. Se forskjellige Bestemmelser i Gulathingslovens og Frostathingslovens Afsnit om Landværnet.
  2. Gulathingsloven 298.
  3. Det var, som tidligere er antydet, Jarlens oprindelige Stilling, hvilken han ogsaa stedse indtog i Sverige, saa længe Jarlsnavner der brugtes. Rimeligviis har enhver Fylkeskonge forhen haft en Jarl ved sin Side, og det faldt saaledes af sig selv, at da Fylkeskongernes Værdighed ophørte, medens Jarlernes vedblev, indtoge de en Stilling som Statholdere. Det er i det foregaaende vist, at fra St. Olafs Tid søgte Kongerne atter at overholde