nu en heftig Kamp, hvori ikke færre end 3000 skulle være faldne paa Folkets Side. Men omsider blev dog Kejserens faa Forsvarere overmandede af Mængden, der brød ind i Paladset for at søge efter Kejseren, idet de plyndrede alt det Guld og de Kostbarheder, der fandtes i Skatkammeret[1]. Michael flygtede til et Kloster, hvor han tog Munkedragt, (20 April 1042), og Sne tiltraadte atter Regjeringen, som hun nu efter Folkets Ønske deelte med Theodora. Da hun forespurgte sig hos Senatet, hvad man skulde gjøre med Michael, forlangte Alle at han enten skulde dræbes eller blindes. Zoe havde Medlidenhed med ham, men Theodora sendte Stadspræfekten hen til Klostret for at blinde ham. En Sværm af Folk fulgte efter. Michael tog sin Tilflugt til St. Johannes den Døbers Helligdom, men den over Blodsudgydelsen rasende Folkehob styrtede ind, greb ham, slæbte ham ved Fødderne hen til et Sted, kaldet Sigma, og udstak der hans Øjne (21 April 1042). Derpaa blev han relegeret til et andet Kloster. Hans Regjering havde kun varet i 4 Maaneder og 5 Dage[2].
En af Zoes første Regjeringshandlinger var, at hun atter sendte Georg Maniakes til Italien som Overbefalingsmand. Efter nogles Sigende skal han allerede have været benaadet og afsendt af Michael. Nordmannerne havde nu udvalgt Argyro af Bari, en Søn eller Frænde af Melo, til deres Hertug, hvorved de, som man maa formode, fik et stort Tilhæng af Apuliens Beboere, ikke at tale om, at de derved ogsaa kom i Besiddelse af Bari, som Argyro paa egen Haand havde erobret, medens Grækerne vare beskjeftigede med Krigen paa Sicilien[3]. Maniakes landede endnu i April ved Tarent, eller som det paa et andet Sted beder, ved Otranto, og drog under de frygteligste Ødelæggelser først til Monopolis (i Juni), derfra til Matera, hvor han lod to hundrede Bønder grusomt nedsable[4].
- ↑ Der staar: „indkomne i Paladset ved at bryde Porten op plyndrede de alt det Guld, der var i Skatkammeret, tilligemed de øvrige Sager, og sønderrev derhos Protokollerne over de offentlige Indtægter. (Kedrenos, S. 752, Glykas, S. 318). Hos Kedren læses her urigtigt σέκτῳ i Stedet for σεκρέτῳ. „Sekreton“ kaldtes det kejserlige Skatkammer, se Ducange, Constantinopolis christiana II. 122.
- ↑ Kedrenos, S. 750—53. Jvfr. Zonaras, S. 242—246. Glykas, l. c.
- ↑ Lupus Protospata, S. 42. Argyro synes nu omtrent at have indtaget samme Stilling som de græske Fyrster af Neapel og Amalfi; de regnedes som græske Vasaller, medens de dog i Virkeligheden vare uafhængig.
- ↑ Lupus Protospata, S. 42, og Guil. Appulus, der her aabenbart ere langt nøjagtigere end Kedrenos. Jvfr. Anon. Barens. hos Muratori V. S. 151. Det er her vel at merke, at Lupus og de bariske Annaler regne det bogstavelige Inkarnations-Aar, nemlig fra September før Christi Fødsel; Aaret 1044 betegner f. Ex. hos dem Tiden fra Sept. 1043 til Sept. 1044.
