Side:Det norske Folks Historie 1-2.djvu/100

Fra Wikikilden
Hopp til navigering Hopp til søk
Denne siden er korrekturlest
82
Magnus den gode.

nu en heftig Kamp, hvori ikke færre end 3000 ſkulle være faldne paa Folkets Side. Men omſider blev dog Kejſerens faa Forſvarere overmandede af Mængden, der brød ind i Paladſet for at ſøge efter Kejſeren, idet de plyndrede alt det Guld og de Koſtbarheder, der fandtes i Skatkammeret[1]. Michael flygtede til et Kloſter, hvor han tog Munkedragt, (20 April 1042), og Sne tiltraadte atter Regjeringen, ſom hun nu efter Folkets Ønſke deelte med Theodora. Da hun foreſpurgte ſig hos Senatet, hvad man ſkulde gjøre med Michael, forlangte Alle at han enten ſkulde dræbes eller blindes. Zoe havde Medlidenhed med ham, men Theodora ſendte Stadspræfekten hen til Kloſtret for at blinde ham. En Sværm af Folk fulgte efter. Michael tog ſin Tilflugt til St. Johannes den Døbers Helligdom, men den over Blodsudgydelſen raſende Folkehob ſtyrtede ind, greb ham, ſlæbte ham ved Fødderne hen til et Sted, kaldet Sigma, og udſtak der hans Øjne (21 April 1042). Derpaa blev han relegeret til et andet Kloſter. Hans Regjering havde kun varet i 4 Maaneder og 5 Dage[2].

En af Zoes førſte Regjeringshandlinger var, at hun atter ſendte Georg Maniakes til Italien ſom Overbefalingsmand. Efter nogles Sigende ſkal han allerede have været benaadet og afſendt af Michael. Nordmannerne havde nu udvalgt Argyro af Bari, en Søn eller Frænde af Melo, til deres Hertug, hvorved de, ſom man maa formode, fik et ſtort Tilhæng af Apuliens Beboere, ikke at tale om, at de derved ogſaa kom i Beſiddelſe af Bari, ſom Argyro paa egen Haand havde erobret, medens Grækerne vare beſkjeftigede med Krigen paa Sicilien[3]. Maniakes landede endnu i April ved Tarent, eller ſom det paa et andet Sted beder, ved Otranto, og drog under de frygteligſte Ødelæggelſer førſt til Monopolis (i Juni), derfra til Matera, hvor han lod to hundrede Bønder gruſomt nedſable[4].

  1. Der ſtaar: „indkomne i Paladſet ved at bryde Porten op plyndrede de alt det Guld, der var i Skatkammeret, tilligemed de øvrige Sager, og ſønderrev derhos Protokollerne over de offentlige Indtægter. (Kedrenos, S. 752, Glykas, S. 318). Hos Kedren læſes her urigtigt σέκτῳ i Stedet for σεκρέτῳ. „Sekreton“ kaldtes det kejſerlige Skatkammer, ſe Ducange, Constantinopolis christiana II. 122.
  2. Kedrenos, S. 750—53. Jvfr. Zonaras, S. 242—246. Glykas, l. c.
  3. Lupus Protoſpata, S. 42. Argyro ſynes nu omtrent at have indtaget ſamme Stilling ſom de græſke Fyrſter af Neapel og Amalfi; de regnedes ſom græſke Vaſaller, medens de dog i Virkeligheden vare uafhængig.
  4. Lupus Protoſpata, S. 42, og Guil. Appulus, der her aabenbart ere langt nøjagtigere end Kedrenos. Jvfr. Anon. Barens. hos Muratori V. S. 151. Det er her vel at merke, at Lupus og de bariſke Annaler regne det bogſtavelige Inkarnations-Aar, nemlig fra September før Chriſti Fødſel; Aaret 1044 betegner f. Ex. hos dem Tiden fra Sept. 1043 til Sept. 1044.