Magnus, ledsaget af en betydelig Flaade, skal have aflagt Hardeknut i Jylland, hvorved Alfiva, eller maaskee snarere Emma selv, der ogsaa hed Ælfgifu eller Alfiva, rakte Magnus et fyldt Drikkehorn, hvilket han, under Paaskud af at Hardeknut her skulde hædres meest, lod byde denne, der, efter at have drukket deraf, strax døde under lydelige Smertesraab[1]. Fortællingen er øjensynlig usand, for saa vidt som Magnus intet saadant Besøg aflagde hos Hardeknut, og denne desuden døde i England, ikke i Jylland. Men usandsynligt er det dog ej, at Magnus kan have udrustet en Flaade og med den have begivet sig til Danmark, enten for at være paa rede Haand i Tilfælde af Hardeknuts pludselige Død, hvilken hans overdaadige Levnet nok lod forudsee, eller maaskee og netop for at hindre et befrygtet Forsøg af Hardeknut eller Sven paa at omstyrte Forliget[2]. Og vist er det, at Hardeknut-pludselig døde, rørt af et Slag, med Drikkebægeret i Haanden, i et Gilde i Lambeth ved London 18 Juni 1042[3]. Hvad enten Sven bestod nogen Kamp med Magnus, eller kun flygtede ved hans Nærmelse – det sidste er det sandsynligste –, saa havde for det første hans Befaling over den danske Flaade en Ende, thi ved hans Tilbagekomst til London fandt han Hardeknut død, og Edward, hans Halvbroder, ophøjet paa Englands Trone. Han maatte derfor atter begive sig tilbage til Sverige.
Med Hardeknut var den gamle Danekongeæt uddød. Ifølge Forliget indtraadte Magnus i hans Rettigheder, og var saaledes den retmæssige Tronfølger i Danmark. Ved Efterretningen derom stod Magnus, der just sad ved Bordet med sine Mænd, op fra sit Sæde, og sagde: „det vide Gud og den hellige Kong Olaf, at enten skal jeg underkaste mig hele Danevældet eller dø“[4]. Den Beretning, der omtaler Besøget hos Hardeknut, lader ham udbryde i disse Ord allerede medens han endnu opholdt sig i Danmark. Den anden Beretning lader ham derimod erfare Hardeknuts. Død hjemme i Norge, og strax udruste en Flaade paa 70 Skibe[5] for at tage Danmark i Besiddelse[6]. Vi have ovenfor erklæret det for sandsynligt, at Magnus allerede havde viist sig med en Flaade i de danske Farvande, for at være paa sin Post, og begge Beretninger lade
- ↑ Magnus den godes Saga, Cap 24.
- ↑ Den sidst nævnte Saga anfører og et Vers af Arnor om Magnus’s Tog til Danmark for at besøge Hardeknut, hvilket Vers hos Snorre henføres til det Tog, han foretog strax efter Hardeknuts Død.
- ↑ Chron. Saxon.
- ↑ Fagrskinna, Cap. 133, Magnus den godes Saga, Cap. 24. Arnors Vers sammesteds.
- ↑ De 70 Skibe nævnes udtrykkeligt i Thjodolfs Vers, Snorre, Cap. 20.
- ↑ Snorre, Cap. 14, 20. Jvfr. Thjodrek, Cap. 24 og Fagrskinna, Cap. 133.
