Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/89

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
63
Tidenskoftes Drab.

Haakon Sønnerne Svein og Heming; deres Datter hed Bergljot[1]. Af Jarlens øvrige mange uegte Børn nævnes Datteren Ingebjørg, ogsaa kaldet Ragnhild, og Sønnerne Erling, Erlend og tvende Sigurder[2]. Ingebjørg blev gift med Skofte Skagesøn, en Broder af Thora, Jarlens Hustru, hvilket viser, hvilket viser, at Ingebjørg maa have været et af hans tidligst fødte Børn. Denne Skofte Skagesøn var Jarlens erklærede Yndling. Han elskede sin Hustru Thora saa højt, at han foretrak hendes Frænder for alle andre, men blandt dem gjorde han igjen meest af Skofte, hvem han gav store Forleninger paa Møre, og tillige tildeelte den Forret, at han, naar Jarlen og hans Mænd sejlede sammen, skulde lægge sit Skib i Havn nærmest Jarlens. Ogsaa skulde Skofte og Jarlen, naar de vare tilsammen, fortælle hinanden indbyrdes de Nyheder eller Tidender, de hørte, førend de fortalte dem til nogen anden: derover blev Skofte kaldet „Tidendeskofte“, et Navn, som synes at vidne om, at han ikke altid udøvede denne Ret paa en for de øvrige behagelig Maade.

Da Erik havde naaet sit 10de eller 11te Aar, var han ombord paa et Skib, hans Fosterfader Thorleif styrede, da Jarlen med flere af sine Mænd foretog en Rejse sydefter. Paa denne Rejse fordrede Erik, at Thorleifs Skib, paa hvilket han befandt sig, skulde ligge nærmest ved Jarlens eget, naar de vare i Havn, og saaledes skede det og, indtil de kom til Møre, hvor Skofte indfandt sig med et velbemandet Langskib, og fordrede at Thorleif skulde lægge afvejen for ham. Erik raabte strax, at Skofte kunde søge sig et andet Leje. Dette hørte Jarlen, som fandt Eriks Opførsel anmassende, og befalede ham med Strenghed at lægge bort. Da Thorleif hørte Jarlens Bud, lod han Skibet ufortøvet flytte til Side, og Skofte indtog

  1. Snorre, Olaf Tr. S. Cap. 19.
  2. Snorre (l. c.) nævner som Haakons egte Børn kun Svein, Heming og Bergljot; som hans uegte Datter, der blev gift med Skofte, nævner han Ragnhild. Dog nævner han senere to andre Sønner, Erling og Erlend. Fagrskinna (Cap. 65) kalder Skoftes Hustru Ingebjørg, og nævner kun Svein og Bergljot som Jarlens egte Børn, medens han blandt de øvrige, ovenfor anførte, nævner Heming. Merkeligt er det forresten, at Fagrskinna (l. c.) udtrykkeligt siger, at Skoftes og Ingebjørgs Søn var den Orm Jarl, fra hvilken Erling skakke nedstammede, og at ligeledes Harald Haardraades Saga, saavel hos Snorre (Cap. 42) som i Fornm. S. (Cap. 56) kalde Orm en Søn af Ragnhild, Haakon Jarls Datter (hvilket stemmer med Snorres Udsagn, at Skoftes Hustru hed Ragnhild) medens dog den samme Orm Jarl i Inge Haraldssøns Saga Cap. 3 og 17 kaldes Eilifssøn. Men da det tillige siges, og synes vist, at Orm var gift med en Datter af Finn Arnesøn, hvilket neppe kan tænkes muligt, naar Orm skulde være fød før 975, maa man antage at et Slægtled i de sædvanlige Angivelser er bortfaldet, og at Skofte og Ragnhilds eller Ingebjørgs Søn hed Eilif, og var igjen Fader til Orm.