lade sig udlevere, naar det paafordredes, medens han i Hast sendte Bjørn afsted for at drage til Rusland og at afgive Besked om Rejsens i det hele taget heldige Udfald. Kort efter, heder det, kom Kong Sven til Byen, sammenkaldte alle huusfaste Mænd i Byen til Ørething, og opfordrede Grim under haarde Trusler til at udlevere Flygtningerne. Men da fremstod Karl selv, og meldte sig som den eneste tilbageblevne af dem, Kongen fegte. Kongen lovede at skjenke ham Livet, hvis han vilde nævne ham, hvilke Mænd der havde taget mod de af ham medbragte Penge. Men da Karl bestemt vægrede sig herved, lod Kongen ham kaste i Fængsel, for siden ved Piinsler at bringe ham til Bekjendelse. Om Natten lykkedes det dog, som det fortælles, Karl at faa drukket sine Vogtere fulde, og efter mange Vanskeligheder og Farer at undfly af Fængslet, hvorefter han faldt i Hænderne paa Kalf Arnessøn, der tilsagde ham sin Beskyttelse, beholdt ham en Stund hos sig, og negtede at udlevere ham, da Kongen paa et Tog sydefter – sandsynligviis mod Tryggve, og ved at møde Kalf i Sveggesund – fordrede det. O Siden efter skal Karl have været i Følge med Kalf, da han, som det nedenfor berettes, drog til Rusland. Uagtet flere Enkeltheder i denne Fortælling, saadan som den i Sagaerne er opbevaret, ere noget usandsynlige, lader den dog til i det Væsentlige at være troværdig og overeensstemmende med Forholdene, saadanne som vi andensteds fra kjende dem[1]. Der fortælles ogsaa, som et Beviis paa Kalfs Sindelag mod Kong Knut, at da denne just nu havde sendt et Bud til ham med den Anmodning, at han skulde skaffe ham tre Tylfter norske Øxer af bedste Sort, – maaskee til Brug i den forventede Krig mod Nordmannerne – svarede Kalf: „Ingen Øxer sender jeg Knut, derimod skal jeg skaffe hans Søn Sven saa mange, at han ingen Mangel skal lide[2].
- ↑ Fortællingen er den saakaldte Þáttr Karls vesæla, hvormed Magnus den godes Saga begynder i den ældgamle Morkinskinna, i Hrokkinskinna, Hryggjarstykke og Flatøbogen. Dertil hører egentlig ogsaa Fortællingen om Magnus“s Opvæxt og Drabet paa Hirdmanden. Den begynder allerede med en aabenbar Fejl, idet den lader Jaroslav efter Ingegerds Raad skyde Bud til Kong Olaf i Norge efter Magnus, for at opfostre ham. Den lader Karl opholde sig en Vinter hos Jaroslav (Cap. 4), derpaa om Vaaren før Palmesøndag (Cap. 5) komme til Nidaros, og siden paa sin Flugt blive optagen og frelst af Kalf, da denne befandt sig med Kong Sven paa et Tog sydefter til Danmark, ved hvilken Anledning Kalf ogsaa skulde have ladet den Ytring om Øxerne falde, som de øvrige Samler henføre til en anden Lejlighed. Dette Tog er aabenbart Toget mod Tryggve, ej til Danmark, og Samtalen mellem Sven og Kalf, om den ellers fandt Sted, maa altsaa have skeet i Frekøsund eller Sveggesund. Siden lader Fortællingen Kalk paa sin egen Haand, i Følge med Karl, drage til Rusland. Vi have ovenfor udeladt, hvad der vedkommer os usandsynligt i den.
- ↑ Olaf den helliges Saga, Cap. 236, Snorre, Cap. 264, Fagrskinna, Cap. 120.
