der er endog et Sagn om, at Kong Olaf først skal have elsket hende, men at Knut lokkede hende fra ham, og at dette bidrog meget til at stifte Fiendskab mellem dem. Med Alfiva havde Knut Sønnerne Sven og Harald; men der gaves enkelte, som paastode, at de begge vare understukne, nemlig saaledes, at Alfiva, da hun merkede at hun ingen Børn kunde faa, lod sig hemmeligt bringe Sven, der var en Prests, og Harald, der var en Skomagers, Søn, og indbildte Knut, at hiin havde født dem til Verden. Hvor vidt der var noget sandt heri eller ej, derom vidste man allerede i hine Tider ikke ret Besked[1]; men saa meget seer man dog heraf, at Alfiva ogsaa af sine Landsmænd i England ansaaes for at være intrigant, herskesyg og samvittighedsløs, siden man tiltroede hende alene for at vedligeholde sin Indflydelse at kunne tillade lig et saa grovt Bedrageri. Siden overdrog Knut, sandsynligviis da han efter Toget til Norge forlod Danmark om Vaaren 1029, Sven Herredømmet over Jomsborg, dog, som man maa formode, under Formynderskab af sin Moder og under Overopsigt af den for omtalte Jarl Harald Thorkellssøn, der tillige, som den egentlige Statholder i Danmark, var Formynder for Hardeknut, og saaledes ganske traadte i Ulf Jarls Sted[2]. Da Sven fik Knuts Befaling, at han skulde drage til Norge, for at overtage Kongedømmet, gjorde han sig strax rejsefærdig, og drog først over til Danmark, hvor han fik en stor Hær og Flaade. Jarlen og mange andre Høvdinger fulgte med[3]. Toget gik først til Viken, og derfra vi-
- ↑ Saaledes Florents, l. c., hvor Beretningen anføres, dog med det Tillæg, at han lader dens Troværdighed slaa derhen. Men allerede den ældste med Knut næsten samtidige, Kodex af Chron. Sax. siger ved 1085 om Harald, at han „sagde, han var en Søn af Knut og den anden Ælfgifu (Dronning Emma kaldtes ligeledes Ælfgifu), men at det ej var sandt“. Den taler ikke om Sven, men naar Rygtet først var der om Harald, maa det ogsaa have existeret om den anden Broder. Det fortælles ogsaa baade om Harald og Sven af Radulf de Diceto, hos Twysden S. 470. Knytlinge Saga, Cap. 17 og Sønnen Saga, Cap. 52, gjøre Harald til en Søn af Knuts Hustru Emma.
- ↑ Se ovenfor S. 766. Olaf den helliges Saga, Cap. 223, Snorre Cap. 253. At Harald Jarl virkelig havde Overopsigt saa vel over Sven som over Hardeknut, synes at maatte sluttes deraf at han ledsagede Sven til Norge, og tillige fordi Jom ej kunde ansees som noget selvstændigt Len, men alene som en Provins under Danmark, hvor Harald var Overstatholder. Da det heder at Knur ved sin Rejse til England 1029, havde giver Harald Jarldom i Danmark, er det rimeligt, at det var ved samme Lejlighed, Sven udnævntes til Herre i Jomsborg.
- ↑ Skalden Thororm Lovtunga, der selv, som det synes, var med, og siden digtede
I. 597), kaldes hun filia Alfhelmi ducis et nobilis matronæ Wulfrunæ. Han kalder hende tillige Northamtunensis og Hamtunensis. Olaf den helliges Saga, Cap. 223, Snorre, Cap. 253, saa vel som Knytlinga Saga, Cap. 17 kalde hendes Fader Alfrun Jarl, hvilket synes at være en Sammenstøbning af Faderens og Moderens Navne.
