Under disse Omstændigheder er det let at forstaa, hvorfor Kongesagaerne og Kongerækkerne sædvanligviis nævne Haakon Jarl som Norges Regent i Tidsrummet efter Harald Graafelds Død, uden engang at omtale Harald Gormssøn. Thi Haakon var uimodsigeligt Norges mægtigste Mand; og om han end ikke udøvede noget egentligt Herredømme over det Søndenfjeldske, saa var dog vistnok hans Indflydelse derover ikke ubetydelig.
Haakon fører i de fleste Kongesagaer Jarletitlen allerede umiddelbart fra hans Fader Sigurd Jarls Død. Dette er og i sig selv rimeligt, da det forholdt sig anderledes med Jarleværdigheden i hans, end i de øvrige Jarlers Familie. Hvis det Sagn, at hans Forfædre tidligere havde ført Kongetitel, men siden Kong Herses Dage førte Jarletitel, skal have nogen Betydning, maa det være den, at denne Værdighed fra umindelige Tider havde været arvelig i Familien, og at den ældste Søn strax ved Faderens Død arvede den, uden at nogen særskilt Udnævnelse af Kongen dertil var nødvendig[1]. Dog heder det ogsaa etsteds, at Haakon først fik Jarlenavn af Harald Gormssøn[2], hvilket imidlertid maaske kan forklares om hans særskilte Udnævnelse til Jarl over de syv Fylker, der hidtil ej havde staaet under hans Raadighed.
Haakon Jarl viste sig som en egte Søn af Sigurd Jarl i sin Forkjærlighed for Hedendommen og dens Religionsskikke. Derfor benævnes han ogsaa ofte med Tilnavnet „Blotjarl“. Strax ved sin første Færd søndenfra langs Landet, befalede han at Hovene, som Gunnhilds Sønner havde ødelagt, skulde gjenoprettes, og Blotene vedligeholdes. Da det nu tillige traf sig saa heldigt, at der igjen blev god Kornvext, og at Silden, der i de sidste Aar var udebleven, atter gik ind til Landet den første Vinter efter at han havde erhvervet Magten, vilde det have været meget besynderligt, om Mængden ikke havde anseet denne Forandring til det Bedre som et Tegn paa Gudernes Tilfredshed, og dette maa naturligviis i høj Grad have bidraget til at gjøre ham yndet. I det af os oftere omtalte Kvad Vellekla handles der ogsaa særskilt herom, og det er tydeligt at se, at Skalden lægger megen Vegt derpaa. „Thors“, siger han, „og de øvrige Guders Hov, der hidtil laa omstyrtede, lod hiin ædle Herre gjenoprette, førend han havde
- ↑ Se derom I V. S. 326. Efter Snorres Beretning (se ovf. S. 14) blev han ogsaa udraabt af Thrønderne selv til Jarl, med andre Ord, han fik Jarletitel, ligesom Kongerne fik Kongetitel.
- ↑ Fagrskinna, Cap. 45.
til hans Herredømme, især i de indre Egne af Oplandene, og Kong Rørek paa Hedemarken kunde derfor vistnok med god Grund tale om den større Frihed, man havde nydt under de udenlandske (d. e. danske) Høvdinger (Olaf den helliges S. Cap. 50), saaledes som ovenfor anført.
