kaldet formedelst sin Dygtighed i alskens Haandverker, især Skibsbyggeri. Han plejede at fare paa Kjøbmandsrejser, men var meget voldsom og en stor Slagsbroder, som ikke tog i Betænkning at dræbe enhver, med hvem han kom i Uenighed. Kong Olaf havde i sin Tid til Straf for hans Voldsgjerninger og som Thegngilde for et Drab, han havde begaaet, frataget ham et nyt og stort Kjøbmandsskib, som han havde bygget. Dette kunde Thorstein ikke glemme, og tørstede efter Hevn. Nu traadte han frem for Fylkingen, gik hen til Thore Hund, og udbad sig at maatte optages i hans Skare, for at han, om muligt, kunde være den første til at bære Vaaben paa Olaf, og saaledes gjengjelde ham Skibstaget. Thore og hans Mænd optoge ham alt for gjerne mellem sig[1]. Paa begge Sider af Thores Plads og Hovedbanneret stilledes de stridbareste og bedst bevæbnede af Bønderne. For Resten bestod denne Fylking, der som Hovedfylking var baade tyk og lang, af Thrønder og Haaleyger. Paa højre Fløj ordnedes en anden Fylking, der bestod af Mører, Raumsdøler og Naumdøler, under et eget Merke[2]. Og paa venstre Fløj, under et tredie Merke, stilledes en Fylking, bestaaende af Ryger, Hørder, Sygner og Firder, anførte af Aaslak af Finnø og Erlend af Gerde[3]. Bondehæren skal i alt have haft 24 Merker, af hvilke de tre ovennævnte vare de fornemste, og Kalfs Hovedbanneret[4]. Anførerne formanede Stridsmændene paa det omhyggeligste til, under den lange Marsch, som endnu forestod[5], nøje at passe paa deres Plads, saa at Fylkingerne ej kom i Uorden, naar Ludrene lode og Kampen skulde begynde. Som Krigsraab vedtoges: „Frem Frem Bondemænd“!
- ↑ Olaf den helliges Saga, Cap. 208, Snorre, Cap. 234. Den legendariske Saga, Cap. 90, 92.
- ↑ At Mørerne, saa vel som Naumdølerne og de fleste Lendermænd nordenfor Stad deeltoge i Striden, siges udtrykkeligt i Fagrskinna, Cap. 109, og den legendariske Saga, Cap. 89.
- ↑ Det viste sig nemlig siden, at Erlends og Aaslaks Fløj netop var den, som først blev angreben af Dag Ringssøn, der skulde indtage Pladsen til højre for Olafs Hær.
- ↑ De 24 Merker omtales i den legendariske Saga, Cap. 90, medens ogsaa den historiske Bearbejdelse, foruden Kalfs Hovedbanner i hans Fylking, omtaler flere Merker, hvilket viser at Merkernes Antal ej indskrænkede sig til 3, men at rimeligviis enhver Lendermand havde sit Merke. Men det tillægges ogsaa at Bønderne havde et Hundrede (120) Mand under hvert Merke, hvilket maa være en Fejl, da deraf kun udkommer 2880. Dog er der meget, som taler for at herved kun forstaaes Hovedfylkingen, bestaaende af Thrønder og Haalogalændinger, da det tillige siges at Kongen lod frembære lige saa mange Merker, men kun 40 under hvert, hvoraf udkommer 960, hvilket netop var saa meget, som Olafs egen Flok, tillagt den oplandske. Thrøndernes Antal angives til tolv Hundreder, altsaa 1440.
- ↑ Dette Udtryk er merkeligt, da det viser at denne Mønstring foregik langt ude, maaskee endog paa Levanger, førend Hæren naaede Verdalen.
