sagde: „kom til mig, min kjære Tjener, thi nu er Tiden at du skal tage den herligste Løn for dit Arbejde, idet du hos mig nyder evindelig Glæde“[1]. Da Kongen vaagnede, begyndte det at blive Dag. Han fandt det endnu vel tidligt at vække Hæren, men kaldte paa Thormod Kolbrunarskald, og bad ham fordrive Tiden med at fremsige et eller andet Digt. Thormod kunde ikke modstaa Lejligheden til atter at give sin Harme mod Sighvat Luft, og spurgte, hvorfor ikke Sighvat skulde kvæde, og dermed lønne det guldhjaltede Sverd, som han havde faaet i Julegave. „Du veed jo“, sagde Kongen, „at han er rejst til Rom“. „Enhver gjør hvad han bedst duer til“, svarede Thormod; „jeg kvæder og kæmper i Dag, medens Sighvat spiler sine Fingre i Rom“[2]. Derpaa satte Thormod sig op og kvad det gamle Bjarkemaal saa højt at det kunde høres over hele Hæren[3]. Det var det bedste Kvad, han kunde vælge, thi de fleste kjendte det, eller det Sagn, hvorom det handlede, og det passede nøje til den Stilling, hvori Kongen og Hæren nu befandt sig. Ligesom Hjalte vakte Bjarke og Rolf Krakes øvrige Kæmper til at staa deres Herre bi i den sidste Heltekamp, saaledes vilde nu Thormod nu vække Olafs Kæmper. Det begyndte saaledes:
Dagen er oppe,
alt Hanen galer,
det travle Arbejd
Trællen kalder.
vaager, o vaager,
Venner kjære,
alle de ypperste
Adils’s Gjester[4].
Haar den haardgreipe,
Hrolf skjotande,
ættgode Mænd,
som aldrig fly;
Ej jeg til Viin jer vækker
ej til væne Kvinder,
nej, til Hildes
den haarde Leg.
Da vaagnede Hæren. Thormod fortsatte Kvadet, hvori der handledes om den ædle Konges Gavmildhed mod sine Mænd, og om disses Pligt at staa ham bi til det yderste. Der tales endog, merkeligt nok, om Odins Ondskab og Svig, og Bødvar Bjarke forkynder, at om han kunde faa ham fat, skulde han kryste og ødelægge ham som det værste Utøj[5]. Da Thormod havde endt Kvadet, følte alle sig styrkede og oplivede, og takkede ham
- ↑ Fornsvensk Legendarium, S. 863. Langebek Scr. rer. Dan. II. S. 543. Den legendariske Saga, Cap. sö„ lader Olafs Hær ligge under Telte, (man kunde, hvis dette er rigtigt, tænke paa en Fejlskrift eller Fejllæsning i den historiske Saga af skjöldum i Stedet for tjöldum) og angiver Teltenes Antal til ser Hundreder (720) hvilket aabenbart er for meget, og synes at maatte være en Skrivfejl.
- ↑ Den legendariske Saga, Cap. 88. Fostbrødra Saga (hvorfra vel Beretningen nærmest er tagen) Cap. 48.
- ↑ Om Bjarkemaal, se ovenfor 1ste B. S. 252.
- ↑ Dette var et Hædersnavn for Rolfs Kæmper, der havde været med ham ved det farlige Besøg hos Adils i Upsala, se ovenfor 1ste B. S. 251.
- ↑ Rolf Krakes Saga, Cap. 51, (Fornald. S. Norðrl. I. 107 jvfr. 112).
