Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/780

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
754
Knut den mægtige.

Sighvat Skald, der var bleven tilbage i Viken, var, som ovenfor nævnt, en god Ven af Erling, hos hvem han havde været i Besøg, og som havde givet ham Foræringer. Han digtede en Flokk om Erlings Fald, hvori han priste hans Tapperhed, beklagede Aaslaks uoverlagte Daad, og berørte flere af de enkelte Omstændigheder ved den merkelige Kamp[1].

79. Kong Olafs Flugt.


Erlings Sønner bare paa denne Tid deels nord i Throndhjem hos Haakon Jarl, deels i Hordaland eller inde i Fjordene, for at samle Folk. Men da de fik deres Faders Død at vide, skyndte de sig hjem[2], og paa samme Tid samlede der sig, ved den blotte Efterretning om Drabet, hevnlystne Skarer baade fra Agder, Rogaland og Hordaland. Thi eftersom Efterretningen gik nordefter, blev der strax Folke-Opløb, saa at Olaf ingensteds kunde komme i Land, fordi han overalt truedes af en opbragt og hevnlysten Bondehær. Disse Flokke sluttede sig til Olafs Forfølgere eftersom de droge frem[3], og Erlings Sønner og Frænder forefandt saaledes en betydelig Flaade, med hvilken de kunde ile efter Kongen. Denne fortsatte sin Fart, indtil han kom nordenom Stad, hvor han lagde ind til Herøerne. Her fik han vide, at Haakon Jarl havde en stor Hær samlet inde i Throndhjem, og at det saaledes ej var at tænke paa at begive sig did. Tilbage kunde han heller ikke komme.

    med enkelte Forkortninger. Afvigelserne ere dog højst ubetydelige, den største er at Skibenes Antal angives forskjelligt, Olafs til 3 og Erlings til 11, men muligt er det ogsaa, at flere af Olafs Skibe under Farten vare komne fra ham. Det heder i den historiske Olafs Saga, at Kongen, strax efter at Erling havde svaret: öndverðir o. s. v., sagde: „Vil du gaa mig til Haande“, hvortil Erling strax svarede Ja. Efter den legendariske Saga gjorde Olaf ham dette Spørgsmaal, eller rettere det dermed eenstydende, om han vilde sverge ham Troskabs-Ed, først efter at Erling havde kastet Vaabnene fra sig og Olaf havde ridset ham med Øxen. Denne siger ogsaa, at Aaslak under Kongens Samtale med Erling befandt sig forud i Skibet, og at han først dræbte Erling, da man skulde gaa fra dette Skib og over paa Kongens. Den lader Kongen ogsaa udtrykkelig tilføje sit Udraab „Nu hug du Norge af min Haand“ de Ord: „Erling vilde ej have sveget mig 3die Gang, og ej vilde jeg have behøvet at forlade mit Rige, om han vilde være mig tro“. Vi have ovenfor fremstillet Begivenheden saaledes, som det ved Sammenstilling af begge Beretninger syntes rimeligst.

  1. Olaf den helliges Saga, Cap. 169, Snorre, Cap. 186. Det er vel især paa Sighvats Kvad, at Beretningen om Erlings Død grunder sig.
  2. Dette siges vel ikke udtrykkeligt, men det heder dog, at de stillede sig i Spidsen for de Skarer, der siden samlede sig efter Opbudet. Altsaa maa de, eller i det mindste de nærmeste af dem, have gjort et kort Besøg i Hjemmet; det var ogsaa at vente, at de vilde være tilstede ved Faderens Begravelse.
  3. Fagrskinna, Cap. 107.