der, hvor han strax lod stevne Thing. Bønderne indfandt sig strax, toge ham til Konge og stillede ham Gisler. Saaledes gik det ogsaa i de øvrige Fylker, eftersom han drog nordefter. Ingensteds løftedes endog en eneste Stemme imod ham; men han blev overalt tagen til Konge, indsatte Sysselmænd, og modtog Gisler af Bønderne, der flokkede sig til ham fra Herederne. Han laa en Stund i Eikundasund; der kom Erling Skjalgssøn til ham med en stor Skare, og Knut og han forbandt sig med hinanden paany. Knut, der var gavmild med store Løfter, lovede ham at forlene ham med alle Fylker mellem Stad og Rygjarbit, altsaa hele Gulathingslagen paa Søndmøre nær. Dette var mere, end Erling havde haft endog under Olaf Tryggvessøn. Knut standsede ikke, førend han kom til Nidaros. Hans Tog langs Norges Kyst er levende beskrevet af et Øjevidne, den islandske Skald Thorarin Lovtunga, der selv var med paa Toget, og som allerede forhen havde digtet en Draapa om Knut[1], men nu ogsaa forevigede dette Tog i en egen Draapa, kaldet Tugdraapa, der i Versemaal og Indhold har saa meget tilfælles med Sighvats Draapa om Knut, at man næsten maa antage den ene for en Efterligning af den anden. „Den raske Fyrste“, siger han, „førte ingen liden Hær ud fra Limfjorden. De flinke Egder betragtede med Forbauselse Sejrfyrstens prægtige Færd, thi hans Skib var heelt forgyldt, og her var i Sandhed Syn for Sagn. De kulsorte Havheste stevnede frem paa Havet foran Lister, hele Eikundasund var bedækket med Skibe. De troe Hirdmænd styrede hvast forbi Hornelens gamle Klippe, og da Søhestene pløjede Bølgen udenfor Stad, var Kongens Færd ikke daarlig. I herlig Bør bare Bølgerne de lange Snekker forbi Stimshesten; Havets Falke fløj saa godt fra Syden at Herren omsider kom nord til Nid“[2]. Da Olaf var kommen til Nidaros, stevnede han 8 Fylkers Thing paa Ørene, eller det saakaldte Ørething, og blev her tagen til Konge for hele Norge. Thore Hund havde ledsaget ham fra Danmark, og var nu hos ham, ligeledes indfandt Haarek sig fra Haalogaland. Begge lode sig nu udnævne til Knuts Lendermænd, og svore ham Troskabsed. Han gav
- ↑ Om denne Thorarin fortæller Olaf den hell. Saga det med Hensyn til Knuts Fordringer charakteristiske Træk, at Knut, da han havde erfaret, at Thorarin havde digtet en Flokk om ham, d. e. et mindre Kvad, der sædvanligviis digtedes til Jarler og ringere Mænd, blev saa vred at han truede med at lade ham dræbe, hvis han ikke næste Dag havde bragt en fuldstændig Draapa istand. Thorarin forandrede Flokken til en Draapa ved at forøge den med de nødvendige Stev eller Omkvædsvers m. m.; og da lønnede Knut ham ogsaa med 50 Merker Sølv. Denne Draapa kaldes ogsaa Hovedløsningen, fordi Thorarin derved løste sit Hoved eller frelste sit Liv.
- ↑ Denne Tugdraapa udmerker sig ved sine smukke Linjerim, der ej godt kunne gjengives i Oversættelsen, se Olaf den hell. Saga, Cap. 166. Snorre, Cap. 182. Fagrsk., Cap. 141. Den leg. Saga, Cap. 76.
