Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/773

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
747
Olafs Rustninger.

Langskibe[1]. Hans hele Styrke skal tilsammen have udgjort tolv Hundreder (1440) Skibe, hvoriblandt dog alle Slags Smaaskuder og Transportskibe maa være iberegnede. Olaf havde paa sin Side heller ikke været ledig. Da han kom ud til Tunsberg, lod han Leding opbyde i alle Sysler, og sendte tillige Folk øster til Gautland efter sine Skibe med Tilbehør, hvilke han Høsten forud havde ladet blive tilbage der. Med begge Dele gik det imidlertid heel smaat og langsomt, thi af det opbudte Ledingsfolk kom der kun et nogenlunde rigeligt Antal fra de nærmeste Hereder, medens kun saa indfandt sig langvejsfra, faa at man tydeligt kunde see, at Landets Indbyggere i det hele taget havde vendt sig fra ham; og til Gautland var det lige saa vanskeligt at komme nu, som tidligere, da Knut med sin store Hær bevogtede de danske Sunde. De Skibe, Ledingstropperne bragte, vare kun de sædvanlige smaa Bondefartøjer. Da det rygtedes i Norge, at Kong Knut samlede en.stor Hær, med hvilken han agtede at hjemsøge Landet for at lægge det under sig, blev Opsætsigheden mod Olaf endnu mere aabenbar, og fra den Tid kom der kun meget lidet Folk til ham. Sighvat Skald har i Vers, der endnu ere opbevarede, udtalt sin Harme herover. Kongen holdt oftere deels Hirdstevner, deels ogsaa Huusthing med hele den forsamlede Hær, for at raadslaa om, hvad man skulde foretage sig. „Det nytter ikke at dølge“, sagde han, „at Knut vil hjemsøge os i Sommer med en stor Hær, medens vi derimod kun have en liden Styrke, og Folket i Landet desuden nu ikke er at stole paa for os“. Men det lader ikke til, at man kunde hitte paa noget andet Raad, end at holde sig stille i Viken, og oppebie, hvad Knut vilde foretage sig[2].

Knuts Flaade, der var bleven tilbage i Danmark, samlede sig efter hans Befaling ved Limfjorden, hvor han selv ogsaa indtraf med den sidste i England samlede Styrke[3], for derfra at drage lige over til Agder og videre mod Vesten og Norden, da det især var Kystfylkerne, eller Gulathingslagen og Frostathingslagen, hvor han havde sikret sig Tilhængere. Haakon Jarl, saa vel som de fleste frafaldne Nordmænd, der havde søgt til ham, fulgte nu med. Fra Limfjorden sejlede han saa hurtigt som muligt til Ag-

  1. Disse 50 Skibe nævnes udtrykkeligt, som ovenfor omtalt (S. 682) i Chron. Sax., dog saaledes at det ej i den ældste Kodex udtrykkeligt siges at han drog fra England til Norge, hvilket dog rigtignok ogsaa her synes at være underforstaaet. I Fagrsk., Cap. 103 og 104, staar der ligeledes udtrykkeligt, at Knut, efter at han om Høsten 1027 var vendt tilbage til England, den følgende Vaar udbød Almenning baade fra England og Danmark, drog fra England til Limfjorden, og satte derfra over til Agder.
  2. Olaf den hell. Saga, Cap. 161, 162. Snorre, Cap. 177, 178.
  3. Saaledes Fagrsk., Cap. 104, hvilket i sig selv er rimeligst. Olaf den helliges Saga, der lader Knut blive Vintren over i Danmark, fortæller dog at han med sin Flaade styrede til Limfjorden og satte over til Norge.