„Ikke beder jeg om Fred“, sagde Grjotgard, og løb i det samme ud med Skjoldet over Hovedet og draget Sverd i Haanden. Det var hans Hensigt, at gjennembore Kongen, men da det endnu ikke var ret lyst, og han derfor ikke saa tydeligt, traf han Arnbjørn Arnessøn, som faldt død ned paa Stedet. Grjotgard blev ogsaa strax dræbt tilligemed største Delen af hans Flok. Efter disse Begivenheder vendte Kongen tilbage til Viken. Opholdet paa Oplandene kunde ej længer være ham behageligt, ja neppe engang sikkert[1].
Omtrent paa samme Tid tog ogsaa Haarek i Thjøtta Masken af, idet han begyndte med at tage Hevn for den Forhaanelse, hans, Huuskarle havde lidt af Aasmund Grankellssøn. Hans tyvesædede Skib laa sejlfærdigt udenfor Gaarden, og han foregav at han vilde til Throndhjem. Men en Aften om Vaaren gik han ombord med sine Huuskarle, til et Antal af henved 80 Mand. De roede hele Natten, og kom om Morgenen til den gamle Grankells Huus. De omringede og satte Ild paa det. Grankell selv, og de fleste paa Gaarden, brandt inde; kun faa kom ud, og bleve strax dræbte. I alt omkom der tredive Mand. Derpaa vendte Haarek tilbage til Thjøtta, og blev siddende hjemme i Rolighed. Aasmund Grankellssøn, den nærmeste til at hevne denne Udaad, og den eneste, der havde Magt og Mod dertil, var nede hos Kongen, og kunde saaledes intet foretage sig mod Haarek. Af de øvrige Haalogalændinger var der ingen, som vovede eller vel endog skjøttede om at kræve Haarek til Regnskab; selv bød han heller ingen Bod. Han, saa vel som de øvrige frafaldne, ventede nu alene paa Kong Knuts Komme.
Tiden hertil var ikke længer fjern. Knut rustede sig paa det ivrigste, for at gjøre et Tog til Norge og optræde med saadan Vælde, at han strax og uden Sverdslag kunde fuldende Landets Underkastelse, hvilken han allerede saa godt havde forberedt ved sine Bestikkelser. Vi have ovenfor seet, at han ej nøjede sig med den Hær, som han allerede om Sommeren 1027 havde bragt sammen i Danmark, men at han om Høsten efter endt Felttog vendte tilbage til England for at gjøre nye Udrustninger, medens de øvrige Tropper forbleve i Danmark, og der fordeeltes i Vinterkvarterer. Fra England skal Knut om Vaaren 1028 have bragt en Flaade af ikke færre end 50
- ↑ Olaf den hell. Saga, Cap. 161. Snorre, Cap. 175, 176. Den leg. Saga, Cap. 68, omtaler dette paa en forvirret Maade. Da Olaf, heder det, i sit Riges 11te klar merkede at Knuts Bestikkelser havde virket, lod han dræbe fire Mænd for sine Fiender, blandt dem een, som var Systersøn af Thore Hund, en anden, ved Navn Grjotgard, der var gift med den Kone, som siden giftede sig med Kalf Arnessøn. Altsaa forvexles her Grjotgard med Faderen Ølve.
