med ham, og skaffede de nødvendige Penge. Paa Skibet var der henved 25 Mand. De satte Farten saa hurtigt de kunde nordefter ad Finmarken til Da Thore Hund spurgte dette, sendte han dem Bud og lod dem melde, at ogsaa han agtede denne Sommer at gjøre en Rejse til Bjarmeland; han foreslog dem, at de skulde sejle tilsammen, og dele Vindingen ligt imellem sig. Karle og Gunnstein lode svare, at de havde intet imod at slaa sig i Følge med Thore, naar han kun ikke medbragte flere Folk end de, nemlig 25 Mand; Vindingen skulde da deles ligt mellem begge Skibe, undtagen hvad Mandskabet særskilt havde tilhandlet sig for sine egne Penge. Da Thores Sendebud kom hjem til Bjarkø, havde han allerede gjort sig rejsefærdig, men i Stedet for et mindre Skib med 25 Mand, som de andre, havde han et Langskib, en saakaldet Busse, med henimod 80 Mand, hvilke alle vare hans Huuskarle og stode ganske under hans Befaling. Han indhentede Brødrenes Skib i Sandver vestenfor Ripnesøen, hvorfra de siden fulgtes ad nord- og østover langs Kysten. Allerede da han kom, talte Gunnstein til Karle om at Thore forekom ham altfor mandsterk; han meente at det var raadeligere strax at vende om igjen, end at vove sig saa langt bort, at de vare aldeles i Thores Vold, thi han troede ham ikke synderligt. Karle vilde dog ikke vende om, skjønt han ej negtede, at hvis han hjemme i Langø havde vidst at Thore vilde komme med saa mange Folk, vilde han ogsaa have taget flere Folk med. Brødrene spurgte Thore, hvad det skulde betyde at han havde flere Folk med, end Aftalen lød. Thore sagde: „vi have et stort Skib der trænger til mange Folk, og det tykkes mig derhos at en rask Karl ej kan være tilovers i en saa farlig Færd“. Derved blev det, og Rejsen fortsattes. Naar der var svag Vind, gik Brødrenes Skib hurtigere, saa at de da kom undaf, men i hvassere Vejr indhentede Thore dem. Kun sjælden vare begge Skibe samlede, men vidste dog altid til hinanden. Da de kom til Bjarmeland, sejlede de op ad Smaa eller Dvina til Kjøbstaden, og sluttede Kjøbstevne med Bjarmerne[1]. Alle de, som havde Penge at betale med, fik fuldt op af Varer. Thore fik en Mængde Graa-
- ↑ Om Handelen med Bjarmerne, se ovenfor 1ste B. S. 609, hvor Haalogalændingen Ottars merkelige Beskrivelse over denne Bjarmelandsfart anføres, saa vel som nærværende B. S. 30, hvor der tales om Harald Graafelds Tog til Bjarmeland. Hvilken den Kjøbstad var, der nævnes saavel paa sidstnævnte Sted, som her ovenfor, siges ikke udtrykkeligt, dog maa man nærmest tænke paa Cholmogory, der ligger paa en Ø ved Flodens venstre Bred, og som siden efter, da Bjarmeland var blevet russisk, og indtil Archangelsk blev anlagt, betragtedes som Hovedstaden i hiint Landskab. Dog er det altid et stort Spørgsmaal, om Cholmogory virkelig er ældre end det russiske Herredømme. Der gives for øvrigt dem, der af Mangel paa Kjendskab til Forholdene bare fablet om at Cholmogory skulde være det samme som „Holmgard“ og deraf villet bevise Cholmogorys Ælde; om Urimeligheden heraf er det ufornødent at tale videre.
