underkastet sig ham, men et andet vigtigt Skatland, Færøerne, stod endnu tilbage. Vi have seet, hvorledes det i Erik Jarls Dage var lykkets den listige Thrond i Gøta at faa et Giftermaal istand mellem Leif Assurssøn og Sigmund Brestessøns Datter Thora, hvorved begge disse mægtige Familiers Interesser smeltede sammen, og Leif eller rettere Thrond fik det egentlige Herredømme. Færøerne synes i denne Tid at have indrettet sig
kan dog ej have været borte i 3 Aar; det er saaledes klart, at Fagrskinna har forvexlet hans Romerrejse 1030 med hans Rejse til Rouen 1026–1027. – Af danske Kilder omtale vel Saxo og Sven Aagessøn Knuts Rejse til Rom, men saa forvirret, og saa aldeles uden Spor af Tidsangivelse, at vi her ej behøve at tage Hensyn til dem. – Af de engelske Skrifter beretter en Kodex af Chron. Sax., der er skreven med een Haand indtil 1046, for Aaret 1023 om hiint Forlig mellem Knut og Thorkell, hvilken Beretning vi ovenfor antoge at grunde sig paa en Forvexling af Thorkell og Ulf; for 1028 fortæller den kun at Knut med 50 Skibe drog til Norge, for 103l), at Kong Olaf blev dræbt af sit eget Folk og siden hellig, og at Haakon Jarl noget tidligere omkom paa Søen. Men den nævner intet om Slaget ved Helgeaa eller Toget til Rom. En anden Kodex, der er skreven med een Haand indtil 1016, men siden med forskjellige og, som det lader, temmelig sildige, veed intet om Forliget med Thorkell og Slaget ved Helgeaa, men melder derimod ved 1028, at Knut drog fra England til Norge med 50 Skibe og fordrev Olaf, ved 1029, at Knut kom tilbage til England; ved 1030, at Olaf kom tilbage til Norge, hvor Indbyggerne flokkede sig imod ham og dræbte ham, og ved 103l, at Knut drog til Rom, samt at Robert af Nordmandie drog til Jerusalem, hvor han døde. Florents af Worcester, der skrev c. 1100, nævner intet om Knuts og Thorkells Forlig eller Slaget ved Helgeaa, men omtaler for 1027, at da Knut erfarede, at Nordmændene ringeagtede deres Konge for hans Mildhed og Retfærdighed, sendte han store .Bestikkelser derhen, og vandt dem; for 1028, at han med en Flaade af 50 Skibe hjemsøgte Norge og forjog Olaf; for 1029, at han vendte tilbage til England og forviste den med Gunnhild, Kong Wyrtgeorns Datter (se ovenfor S. 482) gifte Haakon Jarl, fordi han stod ham efter Livet; for 1030, at Haakon Jarl omkom i Søen, og at Martyren Olaf led en uretfærdig Død; for 1031 nævnes Knuts Rejse til Rom, og det af ham derfra skrevne Brev anføres in extenso. En Kodex af Chron. Sax., skreven ved 1122, nævner intet om Knuts og Thorkells Forlig, men veed derimod at fortælle ved 1025, at Knut drog med en Hær til Danmark, og til et Slag i Helgeaa, hvor Ulf og Eglaf kom imod ham, og hvor Sviarne sejrede; for 1028 omtales Knuts Tog til Norge med 50 Skibe, og Olafs Fordrivelse; for øvrigt stemmer den med den sidstomtalte Kodex af samme Krønike. Et noget yngre Haandskrift har ligeledes Toget til Helgeaa m. m. 1025, hvilket alt, faa vel som de øvrige Notitser i alle Haandskrifter og tillige hos Florents, med større eller mindre Fuldstændighed er optaget i yngre Samleres Verker. Det sees heraf tydeligt, at jo ældre Krønikerne ere, desto mindre vide de om Knuts Bedrifter udenfor Landet. Det er først Florents, som veed at fortælle om Knuts Agitationer og Gaveuddelinger i Norge, saa vel som om Olafs Upopularitet; det er først hiin Kodex fra 1122, som veed at fortælle om Toget til Danmark og Slaget i Helgeaa; og hvad Notitsen om Knuts Tog til Rom angaar i den Kodex, der allerførst meddeler den, er det, da Kodex er defekt i Enden efter 1079, og man saaledes
