Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/707

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
681
Forlig med Sviakongen.



70. Olafs Forsøg paa at underkaste sig Færøerne.


Ved denne Frist, Olaf saaledes vandt ved Kong Knuts Rejse til Rom, sattes han istand til, endnu en Stund.uhindret at fortsætte sine Bestræbelser til Christendommens Fremme i og udenfor Riget, og til Gjenerhvervelse af Norges Skatlande, saa vel som overhoved til Udvidelsen af sit Herredømme udenfor det egentlige Norges Grændser. Orknøerne havde allerede

    tales Romerrejsen, hvorved to hele Vers af Sighvats Draapa (hvoriblandt ogsaa de i Knytlinga Saga meddeelte Linjer) anføres (Cap. 117). Det synes saaledes at verre Fagrskinnas Mening – skjønt det dog ingenlunde er klart – at Ulfs Oprør og Knuts Romerrejse skede efter Olafs Fald; og da nu i det mindste den første Begivenhed skede før dette, bliver det og sandsynligt, at den anden, som strax efter omtales, ligeledes bor sættes tidligere. For øvrigt kan man af Overeensstemmelsen mellem Knytlinga og Fagrskinna i de Udtryk, hvormed Romerejsen omtales, slutte at hiin, der er sammensat i en temmelig sildig Tid, har laant dette fra Fagrskinna, og at dens Forfatter maaskee kun deraf, at denne først paa dette Sted omtaler Rejsen, har sluttet at den ej fandt Sted førend umiddelbart før Knuts Død. I Forbindelse hermed maa det ogsaa merkes, at Olaf den helliges Saga og Snorre lade Sighvat Skald samme Sommer, Forbundet sluttedes mellem Anund og Olaf, gjøre en Handelsrejse til Rouen, og det følgende Aar komme til England, hvorfra Knut gav ham Tilladelse til at vende tilbage til Norge: det tilføjes, at Sighvat om denne Rejse digtede de saakaldte Vesterfararviser, hvoraf Begyndelsen anføres; ligeledes citeres et Par Vers af ham, som han digtede ved at erfare Knuts store Udrustninger mod Olaf; og endelig anføres flere Vers af hans saakaldte Knutsdraapa, kjendelige ved deres eget Versemaal og deres tilbagevendende Omkvæd, hvori Knuts Tog fra England til Danmark, saa vel som Olafs og Anunds til Sjæland og Skaane, beskrives. Til denne Draapa, der i Fagrskinna kaldes erfidrápa, hører Beskrivelsen over Knuts Romerrejse.“ Fagrskinna derimod (Cap. 103) lader Sighvat digte sine Vesterfararviser og Versene i Anledning af Knuts Udrustninger Aaret efter Slaget i Helgeaa, idet den siger, at Skalden selv skulde gjøre en Rejse til Rom, at Knut havde tilbragt Vintren i England og (følgende den legendariske Saga, Cap. 67) Olaf i Nidaros, medens derimod Olaf den helliges Saga lader Knut overvintre i Danmark, Olaf i Sarpsborg, og Sighvat ej tiltræde sin Pilegrimsrejse førend i 1030. Altsaa opstiller Olaf den helliges Saga følgende Tidsregning: 1026 Olafs og Anunds Forbund, Knuts Rejse til England, Sighvats Rejse til Rouen; 1027 Sighvats Ankomst til England og Hjemrejse til Norge, Ulf Jarls Oprør, Knuts Tog til Danmark, Slaget i Helgeaa, Ulf Jarls Død, Knuts Vinterophold i Danmark, Olafs i Sarpsborg; 1028 Knuts store Tog til Norge; 1029 Olafs Flugt til Sverige og Rusland; 1030 Sighvats Romerrejse og Olafs Død. Fagrsk. derimod har, naar vi regne tilbage fra 1030 som Olafs Dødsaar: 1026 Ulf Jarl Statholder i Danmark, Kongernes Angreb paa Sjæland og Skaane, Knuts Tog til Danmark, Slaget i Helgeaa, Olafs Vinterophold i Nidaros og Knuts i England; 1028 Knuts Tog fra England til Norge, Sighvats Tiltrædelse af Romerrejsen, 1029 Olafs Flugt til Gardarike; 1030 Slaget ved Stiklestad. At Fagrskinna sejler, hvad Sighvats Romerrejse angaar, sees deraf, at vi baade af ham selv og andre Skalde have Vers, der tydeligt vise, at han var fraværende paa denne Rejse under Stiklestad-Slaget 1030; og han