det forventede Angreb, ja endog lægge Planer til at forekomme Knut[1]. Den bestemte Sammenkomst holdtes ved Kongehelle, hvor der nu, som det heder, bar et saare venligt Mode og kjærlig Samtale, hvortil hele Almuen var Vidne. Dog aftalte de ogsaa i Eenrum hemmelige Planer, af hvilke flere siden kom til Udførelse. Ved Afskeden skiftede de Gaver med hinanden og skiltes venskabeligt; Anund vendte tilbage til Gautland,“og Olaf drog nord i Viten og derfra til Agder. Han følte sig nu saa tryg, at han endog besluttede, at foretage den maaskee allerede Aaret forud paatænkte Rejse langs Vestkysten til Throndhjem, for at tilbringe Vintren i Nidaros. Han laa længe i Eikundasund (Ekersund) for Modvind, og hørte her, at Erling Skjalgssøn og Jæderboerne allerede, maaskee i Forventning om Knuts Ankomst, havde samlet sig i en Oprørshob. Da der en Dag var Tale om Vinden, hvor vidt den var gunstig eller ej til at sejle forbi Jæderen, sagde Halldor, Søn af Brynjulf Ulvalde paa Vetteland: „Vinden er god nok, naar kun Erling Skjalgssøn ikke ventede os med andet end et Gjestebud paa Sole“. Da bød Olaf, at man skulde tage Tjeldingen ned og lægge ud med Skibene. Det skede; endnu samme Dag sejlede de forbi Jæderen uden at møde nogen Ulempe fra Erlings Side, og kom om Aftenen til Hvitingsø. Siden rejste Olaf om paa Vejtsler i Hordaland, og sejlede ud paa Høsten nord efter til Throndhjem.
- ↑ Da der saa vel om Knuts Rejse, som flere andre vigtige Begivenheder i denne Deel af Knuts og Olafs Regjeringstid hersker stor Uvished med Hensyn til Chronologien, saasom Skribenternes Angivelse ere indbyrdes forskjellige, ville vi allerede her under eet omtale dem og opstille Grunden for den af os antagne Tidsregning. Den Bearbejdelse al Olafs Historie, som gives i Olaf den hell. Saga og hos Snorre, veed intet om Knuts Romerrejse at fortælle. Den lader Knut om Vaaren, kort før Olafs Forbund med Anund (1026) rejse tilbage fra Danmark til England, efterladende Hardeknut og Ulf Jarl; den lader ham vende tilbage til Danmark, i Spidsen for en stor Hær, det følgende Aar ud paa Sommeren eller i Begyndelsen af Hesten (Cap. 142, jvfr. 148, 149), efter at Ulf Jarl i Mellemtiden havde søgt at gjøre Hardeknut eller rettere sig selv uafhængig, og efter at ligeledes Olaf og Anund havde herjet paa Sjæland og Skaane. Slaget i Helgeaa og Ulfs Drab foregaar i samme Diar. Den legendariske Saga veed heller intet om Romerrejsen, lige saa lidet som om Ulf Jarls Opstand. Knytlingasaga, Cap. 17, omtaler Romerrejsen, hvorom den og anfører 4 Linjer af en Draapa, Sighvat digtede om Knut, men den henfører den til Tiden umiddelbar før Knuts Død, da det heder, at han strax ved sin Hjemkomst til England blev syg og døde. Fagrskinna omtaler Ulfs Oprør, uden nogen bestemt Tidsangivelse, kun nævnende „en Sommer“, efter at have omtalt Olafs Fald, og idet den gjør nærmere Regnskab for Knuts Familieforhold (Cap. 112–117); den fortæller her at Knut, ved at høre derom, rejste fra England med en Hær, og lod siden Ulf dræbe i Roskilde Kirke; men dette Tog sættes aldeles ikke i Forbindelse med Toget mod Olaf og Anund, hvilket derimod tidligere beskrives. Efter at omtale Ulfs Oprør, siger den at Knut rejste vester til England uden siden at vende tilbage til Danmark; derpaa om-
