Thorstein vilde just tage det op, men Aamunde hvite raabte at han skulde lade det være, da alle, som bare det, bleve dræbte. Ravn den rode, hvilken Jarlen nu opfordrede til at tage det, vægrede sig ligeledes. Ser bliver da 9 bedst, sagde Jarlen, at Tigger og Sæk følges ad“, tog Merket fra Stangen og stak.det ind under sine Klæder. Strax efter blev Jarlen gjennemboret af den tappre Murchad, Brians Søn, der ligeledes dræbte en anden Høvding, som dog i sit Fald greb Murchads egen Dolk og gjennemborede ham dermed, saa at Murchad efter faa Øjeblikke opgav Aanden[1]. Efter Sigurds Fald begyndte alle hans Mænd at flygte, kun Thorstein Siduhallssøn blev staaende tilbage og bandt roligt sin Sko. Kerthialvad, der kom til, spurgte ham, hvorfor han ej løb som de øvrige. „Nej“, sagde Thorstein, „jeg kommer saa alligevel ikke hjem til Island“. Kerthialvad skjenkede ham Livet, og det er sandsynligviis Thorsteins Fortælling, vi skylde de nærmere Efterretninger om dette Slag. Irernes Sejr var nu fuldkommen, og de forfulgte de flygtende saa ivrigt, at endog de, der skulde holde Vagt ved Skjoldborgen om Brians Telt, bortfjernede sig. Da Broder fra sit Skjulested i Skoven saa dette, skyndte han sig med sine Mænd hen til Skjoldborgen og ind i Teltet, hvor han strax hug til Brian. Brians yngste, endnu kun halvvoxne Søn, Tadg, der var hos sin Fader i Teltet, søgte med Haanden at afværge Hugget, men det tog saavel hans Haand, som Faderens Hoved af. Saaledes lod Brian sit Liv, 88 Aar gammel. Broder raabte højt: „det skal mindes fra Mand til Mand, at Broder fældte Brian!“ Men imidlertid havde Ulf Ræda og Kerthialvad erfaret hvad der var skeet, ilede tilbage til Teltet, omringede det, og fangede Broder med alle hans Mænd. De bleve alle dræbte, Broder selv paa den grusomste Maade[2]. I dette blodige Slag, der er et af de største, der nogensinde har været holdt i Norden eller af nordiske Folk, skal der, efter den højeste Angivelse være faldet 14000, efter den laveste 6000 Mand paa de forbundne Fyrsters Side[3], og et saadant Mandefald kan ej andet end have voldt føleligt Tab og bitter Sorg i en Mængde Familier rundt om i Norden. Blandt de faldne næv-
- ↑ I Sagaen staar der kun at Aamunde hvite og Jarlen bleve dræbte paa samme Tid, uden at der tillægges, hvo der dræbte dem. Innisfallens Annaler fortælle derimod at Sigurd faldt for Murchads Haand, og berette tillige om Murchads rasende Kamp med hiin Høvding, der kaldes Anrudh mac Eibhric, og tilligemed sin Broder Caralas mac Eibhric siges at være Sønner af Lothlannernes (Nordboernes) Konge. Det første Navn synes at være fejlskrevet for „Anund“; „Caralas“ er upaatvivlelig „Karl“, og „Eibhric“ maa være„Erik“. Ved Anund og Karl Erikssønner, der tillige vare Sønner af en nordisk Konge, maa man nærmest tænke paa Medlemmer af den svenske Kongeæt, maaskee Sønner af Kong Erik Sejrsæl, som kunne have været fordrevne fra Riget.
- ↑ Nemlig, som det heder, ved at vinde Indvoldene ud af Livet paa ham. Njaals Saga, Cap. 158.
- ↑ Ulster- og Innisfallen-Annalerne nævne 6000, hvilket vel er det rimeligste.
