Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/672

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
646
Olaf Haraldssøn.

De irske Annaler nævne intet herom. Paa den nysnævnte Dag rykkede Fyrsterne med deres hele Hær ud af Dublin, og stillede den i Fylking, saaledes at Sigurd Jarl tog Plads i Midten, Broder paa den ene og Kong Sigtrygg paa den anden Fløj. Der nævnes som en Merkelighed, at ikke færre end tusende af de nordiske Krigere vare brynjeklædte fra Top til Taa, Brian fylkede ligeledes sin Hær i tre Afdelinger, af hvilke den, der stod imod Sigurd Jarl, anførtes af en af de tidligere overvundne Kongers Sønner, Kerthialvad eller Tirdelvach, hvilken Brian havde opfostret som sin egen Søn[1], mod Sigtrygg stod Uspak tilligemed Murchad, Brians Søn, og Mælsechnail; mod Broder og Kongen af Leinster stod den smukke og høje Kian og Donald, Fyrster fra det sydlige Irland. Selv vilde Brian ikke deeltage i Kampen, fordi det var en Helligdag, men tog Plads bag Fylkingen i sit Telt, der var omgivet af en Skjoldborg; dog vandrede han først gjennem sine Krigeres Rækker og opmuntrede dem til at stride som Mænd, og benytte denne Lejlighed til at befri sig fra Nordmændenes trykkende Aag. Kian, der synes at være den samme, som den, vore Sagaer kalde Ulf Ræda og udgive for Brians Broder[2], paatog sig Overbefalingen i hans Sted. Kampen var lang og haardnakket. Der skal være stredet lige fra Morgen til Aften. Mælmor, Kongen af Leinster faldt, og Broder blev efter mange Tapperhedsprøver bragt til at vige af Ulf Ræda, og søgte Tilflugt ei nærmeste Skov. Mælsechnail holdt sit.Løfte, at drage sig bort fra Striden med 1000 Mand, men ikke desto mindre dreve Murchad og Uspak Sigtrygg paa Flugten, og sluttede sig til Kerthialvad, med hvem imidlertid Sigurd Jarl havde udholdt en haardnakket Kamp. Kerthialvad trængte frem lige til Sigurds.Merke, hiin ulykkebringende Ravn, som hans Moder havde syet. Kerthialvad hug Merkesmanden ned. Da bød Jarlen Thorstein Siduhallssøn, der troligt fulgte ham i Striden, at bære det.

  1. Dette fortæller Njaals Saga, og kalder Kerthialvads Fader Kylve. Den siger at Kylve forlod Riget, drog sydefter og gik i Kloster, men at Brian siden paa en Pilegrimsrejse traf ham, forligte sig med ham, og tog hans Søn til sig som sin egen. Blandt de i Innisfallens Annaler nævnte Anførere, der stilledes mod Sigurd, forekommer en O’Kelly, Konge af Hy Maine; da dette er et Familienavn, er det ej usandsynligt at denne Konge var Kerthialvad, hvis Navn synes at være en Omskrivning eller Fejlskrift for Tirdelvach, der senere slet og ret findes gjengivet „Thjalve“. Ogsaa har her „c“ og „t“ været forvexlede, idet man har læst cerþjalfaþr i Stedet for terþjalfaþr. Endelsen „–agh“ og “–adh“ udtales i Irsk paa samme Maade. Det heder at Kerthialvad havde Merket foran sig, og var Anfører for den Fløj.
  2. Ulf Ræda nævnes ej i de irske Annaler, og han maa i alle Fald have haft et andet ikke-nordisk Navn, under hvilket han var kjendt paa Irland. Heelbroder til den ældgamle Brian kan han neppe have været, og derfor skulde man helst antage ham for hiin Kian fra Munster „den højeste og skjønneste blandt Irerne“, der ifølge de irske Annaler førte Befalingen over en Afdeling, og siden efter Slaget, som „ældre end Brians Sønner“, fordrede Gisler af dem.