Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/670

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
644
Olaf Haraldssøn.

forbunden med den mægtige irske Overkonge, Brian Boroimhe, der havde egtet hans Moder Gormlath, og rimeligviis endog gjenindsat ham i Regjeringen over Dublin, efter først at have forjaget ham. Men Brian forskød senere Gormlath, der siges ikke af hvilken Grund, men man maa antage formedelst hendes heftige og voldsomme Charakteer, og fra den Tid svor hun ham blodig Hevn. Sigtrygg, understøttet af sin Morbroder, den leinsterske Konge Mælmor, begyndte at herje Meath, hvis Konge Mælsechnail, forhen Irlands Overkonge, forgjæves søgte at gjøre dem Modstand, og maatte tage sin Tilflugt til Brian, som dog i Førstningen vægrede sig ved at staa ham bi, og ikke førend ud paa Sommeren gjorde et Tog til Leinster, hvilket han herjede, uden at det dog kom til noget Slag mellem ham og Sigtrygg. Denne afholdt sig nemlig med Flid fra at indlade sig i Kamp med Brian, da det laa i hans eller rettere i Gormlaths Plan, at skaffe sig saa mange Forbundsfæller og bringe en saa stor Hær paa Benene, at Brian, som de haabede, ved et eneste Slag skulde tilintetgjøres. I den Hensigt drog Sigtrygg efter sin Moders Ønske henimod Julen til Orknøerne, for at binde Sigurd Jarl. Han blev gjestfrit modtagen – det var ved denne Lejlighed at Kaare Salmundssøn, som vi have seet, dræbte Gunnar Lambessøn ved Sigurds eget Bord –; men da han bragte sit egentlige Ærende paa Bane, gjorde Jarlen Vanskeligheder, og vilde længe ikke indlade sig derpaa. Sigtrygg tilbød ham da tilsidst sin Moder Gormlaths Haand og Kongedømmet over Irland, hvis de kunde faa Brian fældet. Dette fandt Sigurd, – hvis Hustru, Mælkolms Datter, altsaa vel i Mellemtiden maa være død – saa lokkende, at han mod sine Mænds Raad lovede at indfinde sig i Dublin med hele sin Hær førstkommende Palmesøndag (den 18de April[1]). Ikke tilfredsstillet herved, søgte Sigtrygg efter sin Moders Befaling ogsaa at faa tvende Vikinger, Uspak og Broder, der laa ved Man med 30 Skibe, til at understøtte ham. Han henvendte sig først til Broder, og da denne gjorde Vanskeligheder, tilbød han ogsaa ham sin Moders Haand og Kongedømmet. Broder modtog Tilbudet, der naturligviis skulde holdes hemmeligt for Sigurd Jarl, og begav sig til Sigtrygg med 20 Skibe, medens derimod Uspak vægrede sig ved at kæmpe mod saa god en Konge, som Brian, og siden med Besætningen paa de 10 Skibe, han havde tilbage, begav sig til Brians Residens Kinkora, og gav sig i hans Tjeneste[2]. Hvis man skal tro de irske

  1. Njaals Saga, Cap. 154–156.
  2. Njaals Saga, Cap. 156, 157. Brians Residens Kinkora i Killaloe ved Shannon i Munster, i de irske Annaler skrevet Cenn Corrann eller Cenn Corradh, kaldes i Njaals Saga Kantaraborg eller Kunjattaborg. Begge Former ere opstaaede ved Afskriverfejl, idet de deels have læst urigtigt, deels tænkt paa Canterbury i England og i Connaught i Irland. Oprindelig har der vist staaet „Kankaraborg“, „Cancaraborg“; men „c“ og „t“ forvexles let, derved er „Cantaraborg“ fremkommet; i „Kunjattaborg“ er „c“ og „i“, „r“ og „t“ forvexlede.