siddelser: navnlig maa han som Medgift med sin Hustru have faaet Katanes og Sutherland tilbage. Uden en saadan Priis har han neppe sluttet Forbund med sin forrige Fiende; i alle Fald see vi hans Søn med Mælkolms Datter allerede fra sin Barndom af forlenet med hine Landskaber.
hinanden. At der virkelig er tvende, sees af hine oven anførte Steder hos Tighernach, der udtrykkelig lader Kong Mælkolms Søn af Mælbrigde Søn af Ruairi dø 1029, og derimod Mælkolm Søn af Kenedh 1034. Nu finde vi hos Tighernach ved Aaret 1020 „Finnlaich, Søn af Ruairi, af den Æt der kaldtes Croebs Børn, dræbt af sin Broder Mælbrigdes Sønner“ (Side 273). Det samme fortælles i Ulster-Annalerne, der her endog kalde Finlaich Konge. Fremdeles erfare vi, at Finnlaichs Søn var Macbeth, der senere blev Konge, efter at have dræbt Mælkolm Kenedhssøns Dattersøn Duncan. Endelig omtale Ulster-Annalerne ved 1032 eller 33 Gilcomgain, Søn af Mælbrigde, Maormor af Møreve eller Moray, som død (O’Connor IV. S. 320), ved 1058 Lulach Søn af Gilcomgain, Skotlands Konge, som dræbt af Mælkolm Duncans Søn (S. 338), og endelig 1035 Mælsnechtan, Søn af Lulach, Konge af Moray, som død (S. 350). Sammenholdes nu dette med at Finnlaich og hans Brodersøn Mælkolm ogsaa nævnes i vore Sagaer som Jarler i det nordlige Skotland, saa skjønnes det let, at alle de nu nævnte Medlemmer af denne store Æt (Croebs Sønner) have haft Besiddelser i Nordskotland. Derimod seer man at Mælkolm Kenedhs Søn har haft Besiddelser i Cumberland: hans Dattersøn Duncan egter en Frændkone af Sigurd Jarl i Northumberland (Fordun IV. 49), og Sigurd bekriger siden Macbeth for at staa Duncans Søn Mælkolm Ceanmhor bi. Allerede heraf skjønnes det tydeligt nok, hvorledes begge disse mægtige Familier, nemlig den croebske eller den nordskotske og den alpinske eller sydskotske (thi Kened nedstammede fra Kened Mac Alpin, s. o. 1 B. S. 444) laa i Strid med hinanden indbyrdes. Vi have og ovenfor seet, hvorledes Striden tidligere gjorde sig gjeldende, og naar det heder hos Fordun, at Kened Mælkolms Søn 994 blev dræbt ved et Forræderi af en Kvinde ved Navn „Finele“, skulde man snarest tro at dette er et ved Misforstaaelse af Navnetopkommet Sagn, – thi han kalder ogsaa Finlaich „Finele“ – og at det derimod er Finlaich, som har dræbt Kened for selv at blive Konge. Da nu vore Sagaer nævne den Mælkolm, med hvis Datter Sigurd Jarl paa Orknø var gift, som død i Mellemtiden mellem Jarlernes endelige Forlig 1028 og Slaget ved Stiklestad 1030, er det tydeligt, at del er Mælkolm Mælbrigdes Søn, som her menes, og naar vi siden, som det skal sees, finde omtalt, at Thorfinn herskede over store Stykker af Skotland, maa det især være i Egenskab af Macbeth, Finnlaiks Søns, Ven og Forsvarer. Paa hvad Tid Sigurd egtede Mælkolms Datter, er uvist. Det siges rigtignok i vore Sagaer, at Sønnen af dette Egteskab, Thorfinn, var 5 Aar, da Sigurd faldt i Briansslaget, men dette selv henføres urigtigt til 1004 i Stedet for 1014. Da vi imidlertid erfare, at Thorfinn var bleven voxen og saaledes i det mindste forlængst havde fyldt sit 15de Aar, førend Einar Jarl dræbte Eyvind Urarhorn 1018, maa han være fød mere end 5 Aar før 1014. I Olaf d. hell. Saga, Cap. 98, Snorre, Cap. 109, staar der at Thorfinn var Jarl i over 60 Aar, (Orkn. Saga Cap. 80 har urigtigt 70 Aar), døde mod Slutningen af Kong Harald Sigurdssøns Dage, altsaa lidt før 1066, og fik Jarlsnavn 5 Vintre gammel, hvilket antyder at han skulde være fød i 999 eller 1000, og have faaet Jarlsnavn før Faderens Død. I sig selv er dette ikke urimeligt; hans Fader kan have sendt ham fra sig nogle Mor før sin Død; hans Moder er da maaskee død i 1004 eller 1005, saa at
