oplyse dem om, hvorledes man i ældre Tider havde baaret sig ad, og om Forfædrenes Skikke og Sæder – denne Mand sad paa den ringere[1] Pall lige over for Kongen, i det saakaldte ringere Andvege; til højre for ham sad Kvinder (altsaa lige over for Kvinderne paa den fornemste Bænk) til venstre Mandfolk“. Man gjenkjender i det hele taget den allerede ovenfor (1 B. S. 797) beskrevne Indretning af Vejtslestuerne, dog tales der ikke, som her, om Tverpallen, der med Tilbehør udfyldte den Ende af Skaalen, som var modsat Hoved-Indgangen, og sædvanligviis indtoges af Kvinderne; disse sad, som vi see, i Kongehallen paa Langbænkene selv[2]. Vi erfare ogsaa, ved at sammenholde begge de nys meddeelte Beretninger med hinanden, at der maa være skeet store Forandringer i Pladsenes Ordning, efter at Olaf var bleven gift, og Dronningen med hendes Kvinder havde faaet.–Sæde i Hallen, thi hun indtog nu den Plads, som Biskoppen og hans Prester tidligere plejede at have. „Ved Ildene“, siges der, „skulde man paa den Tid drikke Øl. Det var Høvdingernes Skik at række Øllet over Ilden (der brandt i en lang Rad midt paa Gulvet mellem Bænkene) og drikke sin Gjenbo til; og det ansaaes i den Tid for en stor Ære at sidde lige over for Kongen og blive tildrukken af ham. Kong Olaf“, heder det videre, „fordeelte sine Mænd i forskjellige Tjenester, efter Kongernes Skik. Han havde med sig 60 Hirdmænd og 30 Gjester, bestemte dem en vis Sold og gav dem haabe( Om Gjesterne og deres Forretning, at udføre allehaande Ærender og Sendelser, som vare forbundne med Fare, og hvortil en vis Raskhed og Uforfærdethed udfordredes, have vi allerede ovenfor ved flere Lejligheder talt. De havde en fast Høvding: dette Embede beklæddes en Tidlang af Thore Sange, indtil han, ved Forfølgelsen af Kong Rørek, faldt for Finn litles Piil. Olaf havde ogsaa, som det fremdeles berettes, 30 Huuskarle, der skulde forrette de Sysler i Gaarden, som udfordredes, og besørge de nødvendige Forraad anskaffede; desforuden havde han mange Trælle. I Gaarden var der foruden Hirdstuen, en stor Skaale, hvor Hirdmændene sov, og fremdeles en anden stor Sine, hvori Kongen holdt Hirdstevner og andre Forsamlinger: dette var altsaa den saakaldte Maalstue. Den her beskrevne Indretning maa vistnok ogsaa i det væsentlige have fundet Sted, og den samme Orden været overholdt paa de øvrige Kongsgaarde, hvor Kongen residerede, især paa dem, han selv havde ladet opføre, f. Ex. i Sarpsborg.
- ↑ I Fagrskinna staar her norðra (nordre) ved Fejllæsning for úæðra.
- ↑ Saavel af Orkn. Saga S. 14 (Olaf d. hell. Saga, Cap. 94, Snorre, Cap. 104) som af Arnor Jarlaskalds i Fagrskinna Cap. 219 og Olaf Kyrres Saga Cap. 2 citerede Vers, sees det, at Indretningen.hos Jarlerne paa Orknø var omtrent den samme; altsaa har denne Skik maaskee været sædvanligst hos fornemmere eller fyrstelige Folk.
