mod Olaf; han selv skulde falde med alle sine Mænd, og Ravn og Ulve slide deres Lig. Da han, ængstelig herover, om Morgenen fortalte det til den, som næst ham var den mægtigste Mand i Dalen, Thord Istermage, sagde denne at han havde drømt det samme. De lode derfor blæse til Things, og forkyndte Bønderne, at de efter nærmere Overlæg havde fundet det bedst, at dagthinge med denne Mand, som kom nordenfra med nyt Trospaabud, for at høre, hvad han egentlig forlangte, og for at prøve, hvad Ret eller Rimelighed han havde at fare med. Gudbrand bød derfor sin Søn at drage med 12 Mand til Kongen, som havde skjenket ham Livet efter Slaget, for at melde ham, at Bønderne gjerne vilde holde Thing med ham, og med Fuldmagt til at slutte Stilstand med Kongen, hvis han samtykkede i Forslaget. Olaf modtog dette med Glæde, og der sluttedes Stilstand eller Grid mellem begge Parter, saa længe Modet varede. Derpaa vendte Sendebudene tilbage, og Olaf begav sig ud til Gaarden Lidstad, ganske nær ved Hundorp, hvor han tilbragte fem Dage[1]. Paa den bestemte Dag begav Kongen sig til Thinget, der sandsynligviis holdtes paa det sædvanlige Sted ved Hundorp. Da Thinget var sat, stod Kongen op og sagde, at Beboerne af Lesje, Lom og Vaage havde antaget Christendommen, nedbrudt sine Blothuse, ødelagt sine Afguder og troede nu paa den sande Gud, der skabte Himlen og Jorden: nu var det hans Ønske, at de her forsamlede Bønder vilde gjøre det samme, saa at alle havde een Tro, den paa Christus. Da Kongen havde sat sig, stod Gudbrand op og svarede: „Vi vide ikke, hvem du taler om, thi du kalder den en Gud, som hverken du eller nogen anden kan see. Jeg kan jo ikke bede den om nogen Hjelp, som jeg ikke seer eller kjender. Da have vi en langt anden Gud, som vi hver Dag kunne see. Aarsagen, hvorfor han ej er ude i Dag, er den, at det regner saa sterkt; men jeg tror nok, at naar I faa ham at see, ville I blive forskrækkede, ja I ville reent forfærdes over, hvor vældig han er. Men er der noget i, hvad du siger, at eders Gud formaar saa meget, da lad ham nu mage det saaledes, at det i Morgen er skyet, men ikke Regn“. Dermed hævedes Thinget for den Dag. Man stillede hinanden gjensidigt Gisler, Gudbrand sin Søn, og Kongen en anden Mand. Om Aftenen spurgte Kongen Gudbrands Søn, hvorledes deres Gud saa ud. „Den er gjort i Lignelse efter Thor“, sagde han, „høj og før, med en stor Hammer i Haanden. Indentil er den huul: den staar paa Fodskamler ovenpaa en Hjell eller Forhøjning naar han er ude; Guld og Sølv er der nok af paa ham, og hver Dag faar han fem Lever Brød, med Kjød til. Natten
- ↑ Lidstad er den Gaard, paa hvilken Frons Kirke lige til 1787 stod; nu ligger Kirken lidt søndenfor. Man skulde næsten formode, at Olaf under sit Ophold paa Lidstad har ladet Grundvolden til Kirken lægge.
