Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/633

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
607
Gudbrandsdalen christnes.


Mænd, da ville de blive slagne med Rædsel og deres Gud tilintetgjort“. Da Bønderne hørte denne Dale, raabte de alle som een, at Olaf aldrig skulde komme levende derfra, hvis han vovede at drage længer syd efter Dalen til deres Bygd. De sendte over 800 Mand under Anførsel af Gudbrands attenaarige Søn, hvis Navn skal have været Alf[1], og flere andre Høvdinger nordefter til Breidebygden for at indhente nærmere Efterretninger. Alf standsede først i tre Dage paa Gaarden Hov i Sødorp, hvor en Mængde Flygtninger fra Lesje, Lom og Vaage samledes til hans Skare; siden drog han længer nordefter, indtil han kom til Breiden.

Imidlertid havde Kong Olaf forladt Lom og Vaage, efter at have indsat Prester til at fuldende Omvendelsesverket. Han drog over Rusten og kom ned til Sel, hvor han tilbragte Natten, og fik høre, at en stor Mængde Folk var samlet længer nede i Dalen for at give ham en varm Modtagelse. Bønderne paa Breiden hørte ligeledes, at Kongen nærmede sig, og gjorde sig færdige til Kampen. Om Morgenen hærklædte Kongen sig med alle sine Mænd, og drog sydefter over Selvoldene og videre ned efter Dalen, indtil han kom til Breiden, hvor han fandt en stor Flok forsamlet. Kongen fylkede sin Skare, traadte frem i Spidsen, raabte over til Bønderne og spurgte, om de vilde lade sig døbe. Bønderne svarede, at han skulde faa andet at gjøre den Dag, end at spotte dem, istemte Krigsraab og sloge paa deres Skjolde. Da løb Kongens Mænd frem og kastede sine Spyd, men Bønderne toge strax Flugten, saa at kun faa bleve staaende tilbage[2]. Mange bleve fangne, hvoriblandt Alf og flere anseede Bønders Sønner. Dagen efter sendte Kongen Alf tilbage til sin Fader med den Hilsen, at han snart skulde komme efter. Alf bragte sin Fader den uvelkomne Efterretning. Han fraraadte ham indstændigt at indlade sig i noget Slag med en Mand som Olaf, da der ikke var mere end to Hundreder tilbage af den hele Skare, hvormed de havde budt ham Trods. „Det er tydeligt at høre“, sagde Gudbrand, „at alt dit Mod er banket ud af dig, og i en ulykkelig Stund drog du hjemmefra, thi denne din Skam vil længe mindes: du tror strax paa alle de Skræmsler, denne Mand farer med, derfor har han gjort dig og din Skare saadan Spot“. Om Natten skal Gudbrand have drømt at en lys og skrækindjagende Mand kom til ham og truede ham med endnu større Ulykke, end der var overgaaet Sønnen, hvis han vovede at stride

  1. Navnet findes kun i Flatøbogen. Den legendariske Saga giver Sønnen en Alder af 28 Aar.
  2. Hvor denne Fegtning stod, siges ikke udtrykkeligt. Man har antaget, at dette var ved Hov, hvor Alf tilbragte de tre Dage, og derved har man seet sig nødsaget til at udstrække Breidebygden lige til Sødorp forbi Hvam; men det siges aldeles ikke, at Alf der oppebiede Kongens Komme. Det rimeligste er, at Slaget stod ved selve Breiden.