festet den smukke Unn, Datter af den mægtige og lovkyndige Høvding Mord Gygja paa Rangaarvalle, og Brylluppet var allerede bestemt, da hans Farbroder Assur ankom fra Norge, og meldte ham at hans Broder Eyvind var død og havde indsat ham til sin Arving paa Gulathing, men at hans Uvenner vilde sætte sig i Besiddelse af Arven, hvis han ikke selv indtalte den. Da Rut fortalte Mord dette, og hvor stor Arven var, – 100 Mark Sølv[1] – raadede denne ham til at rejse. Brylluppet blev udsat i tre Aar, i hvilken Tid Unn skulde være bunden ved Festemaalet. Rut fulgte Assur til Norge, kom efter tre Ugers Overfart til Herne paa Hørdeland, og drog derfra til Viken, hvor Harald Graafeld og hans Moder Gunnhild opholdt sig i Kongehelle. Da Gunnhild hørte at Skibet var kommet, lod hun høre efter, om nogen Islænding var ombord, og erfor nu at Rut, Assurs Brodersøn, var kommen. Hun sendte strax sin Skosvend Agmund til Skibet for at byde Rut og Assur til sig om Vinteren; hun bad ham tilføje, at hvis Rut vilde være hendes Ven og handle efter hendes Raad, skulde hun skaffe ham baade Kongens Yndest og hans Arv, hvilken en Mand ved Navn Sote havde taget i Besiddelse. Da Skosvenden i Hemmelighed havde fremført dette Ærende, raadede Assur Rut paa det ivrigste til at modtage Indbydelsen; „thi“, sagde han, „jeg kjender Gunnhilds Sind; komme vi ej til hende, vil hun jage os af Landet og frarane os vort Gods, men indfinde vi os, vil hun holde sine gode Løfter“. Agmund vendte derfor tilbage og meldte sin Herskerinde at de skulde komme. Hun bød ham holde Øje med deres Ankomst til Byen og melde ham den. Kort efter begave Rut og Assur sig til Kongehelle, hvor deres Venner og Frænder modtoge dem med aabne Arme, og hvor ogsaa Agmund indfandt sig og meldte dem fra Gunnhild, at hun for Omtales Skyld ej kunde bede dem at komme til hende, førend de havde talt med Kongen, men at hun imidlertid sendte Rut en Stadsdragt, han skulde iføre sig, naar han hilsede paa denne; hun gav ham tillige det Raad, at tale djervt til ham og strax bede om Plads i Hirden. Dagen efter gik Rut og Assur, ledsagede af ti Mænd, ind i Hallen, hvor Kongen sad ved Drikkebordet, hilsede paa ham, og nævnte sit Navn og den egentlige Hensigt, hvorfor han var kommen til Norge, nemlig for at kræve sin Arv. „Jeg har,“ sagde Kongen, „lovet enhver Mand her i Landet at han skal nyde Lov og Ret“ (et Løfte, han forresten temmelig slet overholdt); „vil du ellers noget andet?“ Rut fremsatte sit Ønske om at blive optagen i Hirden. Kongen taug dertil, men Gunnhild lagde
- ↑ 100 Mark Selv eller omtrent 900 Sølvspeciedalere, betydede paa den Tid næsten lige saa meget som det tidobbelte nuomstunder.
Aar, altsaa Thorgerd henved 40 Aar. Ruts Fødsel falder saaledes ved 915, og hans Alder i Aaret 963 bliver følgelig 48 Aar. Inden den Tid maatte han allerede have tænkt paa at bosætte sig paa Island.
