Hopp til innhold

Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/62

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
36
Harald Graafeld.

kundskab. Disse Egenskaber ere allerede tilstrækkelige til at forklare, hvorfor hans nærmeste Omgivelser, ja endog en Mand med Arinbjørns ædle Sindelag hang saa trofast ved ham, uden at man just hos dem alle behøver at tænke sig Kongens Gavmildhed som det Baand, der knyttede dem til ham.

Dronning Gunnhild maa derimod i Ordets egentligste Forstand have været ondskabsfuld, thi Dommene om hende i alle de Beretninger, hvori hun forekommer, ere altfor eenstemmige til at de ej skulde udtale Sandhedens Stemme, ligesom de ogsaa umiskjendelig udtrykke Samtidens Mening Beviser paa hendes Ondskab og Rænkefuldhed have vi allerede i det foregaaende seet. Men foruden disse Fejl havde hun endog i sin modnere Alder et stort Hang til Vellyst og Usædelighed. Herom vidner især den Fortælling som endnu er os levnet om den smukke Rut Herjulfssøns Ophold hos hende. Vi have ovenfor[1] berettet, hvorledes den mægtige islandske Høvding Høskuld Dalakollssøns Moder Thorgerd, Thorstein rødes Datter, efter sin Mands Død drog til Norge og der egtede Lendermanden Herjulf, med hvem hun havde Sønnen Rut, der tidligt slægtede sin Morfader paa i Skjønhed og Styrke; hvorledes hun efter Herulfs Død vendte tilbage til Island og døde hos Høskuld, og hvorledes denne tog hendes Efterladenskab, saavel hvad der tilkom ham selv, som den i Norge tilbageblevne Ruts Deel, under sin Forvaltning. Efter een Beretning[2] skal nu Rut være forbleven i Norge indtil sine modnere Aar, og have været optagen i Haralds Hird endnu førend han drog ud til Island forat kræve sin Arv, som han tilsidst fik efter nogen Uenighed med Høskuld. Men efter en anden Beretning, var Rut kommen til Island og allerede bosat paa sin Gaard Rutstad i Saxaadalen længe førend han blev Haralds Hirdmand efter at have foretaget en Rejse til Norge for at kræve Arv efter en afdød Broder, sandsynligviis en ældre Halvbroder paa fædrene Side; og denne Beretning viser sig af forskjellige Grunde at være den paalideligste[3]. Rut havde, heder det, nys

  1. Se 1ste B. S. 783.
  2. Nemlig Laxdølasaga Cap. 19.
  3. Njáls Saga, Cap. 1-6. Beretningen her om Ruts Forlovelse før Afrejsen er altfor indgribende, og den Rolle, denne Forlovelse spiller i den hele Fortælling om hans Ophold hos Gunnhild, er altfor væsentlig, til at den kan tænkes borte. Desuden maa det erindres, at Rut ved sit Besøg hos Gunnhild ikke længer kan have været ganske ung. Hans Moder Thorgerd var nemlig ikke den yngste af Thorstein rødes Børn, thi det yngste var efter Sagaernes udtrykkelige Vidnesbyrd Olaf Feilan. Da Thorstein dræbtes 875 (se 1ste B. S. 509), kan Thorgerd neppe være fød senere end 873. Antaget at dette var hendes Fødselsaar, og at hun er bleven gift med Dalakoll ved 893, falder Høskulds Fødsel omkring 894 eller 895; han var allerede voxen og havde tiltraadt sin Gaard, da Thorgerd rejste til Norge. Han maa da mindst have været 18