hende, at han mod Kongens Raad og uagtet han allerede ved Udsejlingen fra Solundar-Øerne fik en Storm, der knækkede Raaen, drog over til Island, som han først efter en haard Overrejse naaede, og hvor han nu tilbragte Vinteren og den paafølgende Sommer[1]. Kongen gjorde imidlertid denne Sommer (963) et Tog til Gautland, hvor han skal have gjort megen Ufred, maaskee endog søgt at underkaste sig Landet. Det var den samme Sommer, han og hans Broder havde faldet Tryggve og Gudrød og underlagt sig Viken: det er saaledes let at forstaa, hvorledes han ved samme Lejlighed har fundet det bekvemt at hjemsøge Gautland, sandsynligviis for at underkaste sig en Deel deraf. Sommeren efter (964) gjorde Harald et Tog til Bjarmeland, der lader til at have været meget navnkundigt. Paa dette Tog var ej alene Kormak med, men ogsaa Steingerd og hendes Mand Thorvald Tintein. Kormak havde tilbragt en højst urolig og ulykkelig Tid paa Island, uden at kunne vinde Steingerds tabte Kjærlighed tilbage. Han havde for hendes Skyld bestaaet to Holmgange med Tinteins Broder, og endelig, da han var dømt til at bøde fordi han med Magt havde taget to fra hende, besluttet sig til atter at forlade sit Fædreland. Men ogsaa Tintein drog med Steingerd efter hendes Bøn over til Norge, hvor de ved Ankomsten bleve overfaldne af Vikinger, som vilde have bortrøvet Steingerd, hvis Kormak ikke havde faaet Nys derom og ædelmodigt var kommen dem til Hjelp, saaledes at Vikingerne ingen Skade kunde gjøre dem. Paa Toget til Bjarmeland styrede Kormak og Tintein hver sit Skib, og Steingerd var med ombord hos Tintein. Da begge Skibe engang kom meget nær ved hinanden i et Sund, lod Kormak sin Rorstang træffe Tintein saa haardt under Øjet, at han besvimede og slap Roret. Steingerd greb det og styrede sit Skib saa voldsomt mod Kormaks, at dette kantrede, dog blev han selv og hele Besætningen reddet. Kongen maatte lægge sig imellem og megle Fred. Da de kom til Bjarmeland, begyndte Kongen at herje, og brænde Bjarmernes By; han leverede dem et stort Slag lige ved Vinaa (Dvinafloden), og vandt Sejr. Han skal have herjet vidt om Landet og erhvervet sig en Mængde Guld, Sølv og andet Gods Først ved Høstetid vendte han tilbage[2]. Tintein og Steingerd vilde da drage til Danmark,
- ↑ Ved første Gjennemlæsning af Kormaks Saga S. 192, 222 og 230 skulde det synes som om tre Vintre vare forløbne mellem Kormaks Afrejse til Island og Toget til Bjarmeland. Men ved nærmere Betragtning vil man finde, at den Vinter, der omtales 222, er den samme Vinter, som nævnes 192, og at Kormak virkelig tiltraadte Tilbagerejsen til Norge Ud paa Sommeren 963.
- ↑ Olaf Tryggv. Saga Cap. 40. Snorre, Harald Graaf. Saga Cap. 14. Her anføres et Vers af den samtidige og paalidelige Glum Geiresøns Graafeldsdraape, hvor det heder: „Kongetvingeren farvede Klingen rød øster, da han lod de bjarmske Skarer rende nordenfor den brændende By. I denne Færd
