Gudrøds Død (963) Da han nu ej længer har troet at kunne holde sig i Throndhjem, især da Harald og Gudrød, som det fortælles, nærmede sig med en vældig Hær, har han begivet sig bort paa den omtalte Maade, ved at sejle ud til Havs, og derpaa til Danmark, hvor han blev venskabeligt modtagen af Kongen, og hvor han opholdt sig om Vintrene, medens han om Somrene laa ude paa Vikingetog i Østerveg[1]. Imidlertid have Harald og hans Brødre underkastet sig Thrøndelagen og indsat Grjotgard til Jarl paa Lade. Grjotgard og to Jarlesønner, sandsynligviis hans egne Sønner, ere siden faldne i et Slag mod Haakon, hvad enten denne nu har overfaldt dem i Throndhjem, eller, hvad der er rimeligere, angrebet dem paa en af dem foretagen Sejlads eller et Vikingetog. Efter Grjotgards Død har maaske Erling tiltraadt Bestyrelsen af Thrøndelagen. Maaskee han ogsaa er bleven dræbt tidligere, og Grjotgard først da udnævnt til Jarl.
Det er forhen nævnt, at Harald Graafeld og hans Brødre tilbragte Somrene eller i det mindste en stor Deel af hver Sommer paa Vikingetog, deels i Forening, deels hver for sig. Rimeligviis have vel nogle af dem altid maattet sidde hjemme, for at passe paa Riget. For Resten omtales kun Harald Graafelds Tog noget nærmere. Den første Sommer (961) drog han ned til Danmark, maaskee egentlig for at aftale nærmere med Danekongen, hvorledes han skulde forholde sig; paa dette Tog stred han med nogle Vikinger udenfor Skaane, og overvandt dem. Det følgende Aar (962), altsaa Sommeren forud for den Høst, da Sigurd Jarl blev dræbt, herjede han vester paa Skotland og Irland. Paa dette Tog var Skalden Kormak fra Island og hans Broder Thorgils med ham. De havde tilbragt hele det foregaaende Aar i Viking, og ved Hjemkomsten erfaret at Haakon den gode var død, og at Harald Graafeld var kommen i hans Sted. De havde nydt en venlig Modtagelse hos denne, og sandsynligviis opholdt sig hos ham om Vintren, hvorhos Kormak og, som man ser, maa have besøgt Sigurd Jarl, og digtet en Draape om ham[2]. Kongen holdt flere heldige Slag paa Irland, hvori baade Kormak og hans Broder udmerkede sig ved deres Tapperhed, idet den første altid tillige mindedes Steingerd, og kvad om hende. Efter Tilbagekomsten til Norge fik han saadan Længsel efter
- ↑ I den nys omtalte Thomasskinna hed det ogsaa, at Haakon Jarl allerede havde været i Danmark, førend han havde Modet med Tryggve og Gudrød (Thorfæi hist. Norv. II. 244). Den første Vinter efter sin Bortrejse har han vistnok truet med et Overfald paa Kongerne, se ovenfor S. 27.
- ↑ Snorre, Haak. den godes Saga Cap. 16 omtaler nemlig en Draape af Kormak om Sigurd Jarl, og anfører et Vers.
