fundet Sted mellem Haakon og Kongerne, og de mange Aar, hvori disse Fejder skulle have varet, alene skulde senere urigtige Beregninger og Kombinationer deres Tilværelse. Hermed negte vi ikke at der kan ligge noget sandt til Grund for Beretningerne om enkelte Begivenheder. Saaledes erfarer man af det gamle Kvad Vellekla, som Skalden Einar Skaaleglam digtede for Haakon Jarl og hvori han besang hans Bedrifter, at Haakon virkelig havde kæmpet med Grjotgard og to andre Jarlesønner, og fældet dem, uden at det dog deraf kan sees, om denne Kamp foregik paa Møre eller endog i Norge[1]. Ligeledes er det heel sandsynligt, at Harald og Gudrød strax efter Tryggves Drab stevnede mod Haakon, og at denne da skyndte sig at undgaa deres Overmagt ved at sejle ud ad Trondhjemsfjorden og til Havs, efter at have herjet paa Nordmøre under Forbisejlingen. Men at han to Gange skulde have gjort dette, og at det skulde have kunnet være ham muligt, hver Høst at sætte sig i Besiddelse af Thrøndelagen, uagtet han havde efterladt sine Skibe og vel ogsaa de fleste af sine Krigere i Helsingeland, medens han selv som en eenslig Vandringsmand drog over Fjeldet, naar han ej formaaede at bolde sig der hver Sommer: dette synes næsten utænkeligt[2].
Den rette Sammenhæng synes altsaa at være følgende. Efter Sigurd Jarls Drab har Haakon, som da opholdt sit i det Indre af Throndhjem, grebet til Vaaben og faaet stort Tilløb af Thrønderne, saa at Kongerne for det første fandt det raadeligt at slutte Forlig med ham. Han har derpaa endnu samme Høst (902) haft det ovenomtalte Møde med Tryggve og Gudrød, der gjorde Gunnhild Kongemoder ængstelig og fremskyndte Tryggves
- ↑ Verset af Vellekla meddeles baade i Olaf Tryggv. Saga (Cap. 42) og hos Snorre (Har. Graaf. Saga Cap. 15). Det lyder omtrent saaledes: „Fyrsten overvandt sine Fiender, smykket med Hjelmen; dette forøger Kvadets Stof; tre Jarlesønner faldt i Kampen, hvilket tjener Jarlen til den største Ære“. Her kaldes Grjotgard vistnok kun „Jarlesøn“, men Versifikationen tillod maaskee ikke at omtale ham anderledes end under eet med de to andre Jarlesønner. At der om Grjotgard har været meget forskjellige Sagn, sees af, hvad Thormod Torvesøn meddeler efter det nu tabte Sagahaandskrift, kaldet Thomasskinna, nemlig at Haakon Jarl ved det første Forlig, han sluttede med Gunnhilds Sønner, betingede sig at Grjotgard og nogle andre, han selv nævnte, skulde forjages fra Landet, men at Haakon siden dræbte dem (Torfæi Hist. Norv. II. 243); dette har da været Einar Skalds trende „Jarlesønner“.
- ↑ For Haakons Fart over Jemteland anføres heller ikke nogen Hjemmel af Skaldekvad. Den maa saaledes ej have været omtalt i noget saadant, i det mindste ikke i den paalidelige Vellekla.
og med Tryggve og Gudrød. Men det er tydeligt nok, at det først var den Overmagt, Harald Graafeld fik ved Vikens Undertvingelse, som nødte ham til at flygte. Egentlig behøver man heller ikke at tage Fagrskinnas Ord saa nøje. Den har maaskee kun villet antyde at Haakon forlod Landet i den nærmeste Tid efter Faderens Drab.
