men Kormak og Thorgils fulgte strax efter. De havde endnu engang den Tilfredsstillelse at befri Steingerd, der ved Brennøerne var bleven røvet af Vikinger, og Tintein vilde nu selv af Taknemmelighed overlade hende til Kormak, men hun erklærede at hun ej vilde skifte Mand, og Kormak vilde heller ikke benytte sig af Tinteins Taknemmelighed. Han faldt kort efter paa et Tog til Skotland[1].
Man skulde næsten formode, at Aarsagen, hvorfor Harald gjorde disse idelige Tog, var ej alene den, at det nu engang var Skik og Brug at drage i Viking, men ogsaa den Dyrtid, som herskede i Norge, og Nødvendigheden af at søge Midler til Ophold udenfor Landet. Thi saavidt man kan skjønne, herskede der Dyrtid i den meste Tid af de fem Aar, Gunnhild og hendes Sønner opholdt sig i Landet, og den var stedse i Tiltagende. Det samme kan man vel ogsaa sige om det Had, Bønderne nærede mod Kongen og hans Brødre, og fornemmelig mod hans Moder. Vi have allerede omtalt Erlings Drab. Hans Broder Sigurd Sleva gik det omtrent paa samme Maade. Under et Ophold paa Hørdeland kom han til den mægtige og anseede Herse Klypp Thordssøns Gaard[2]. Klypp selv var ikke hjemme, men hans smukke Kone Aaluf Aasbjørnsdatter, en Syster af Jernskegge paa Yrje[3], tog vel imod ham, og bevertede ham ypperligt. Hendes Skjønhed fængslede Sigurd, der mod hendes Vilje tvang hende til at være sin Mand utro. Strax efter drog han bort. Men en saadan Skjendselsgjerning mod en saa fornem og mægtig Mand som Klypp kunde ikke gaa uhevnet hen. Da Sigurd tilligemed Harald længer ud paa Høsten kom til Vors for at holde Thing, var Stemningen dem allerede her saa fiendtlig, at Bønderne selv gjorde Angreb paa dem, fra hvilket de alene kunde redde sig ved Flugten, Harald til Hardanger og Sigurd til Aalreksstad. Men da Klypp erfor dette, samlede han sine Frænder og Venner sammen, og Under Anførsel af en vis Vemund, med Tilnavn Valubrjot, stormede de ind paa Gaarden og anfaldt Sigurd. Klypp gjennemborede ham med egen Haand, men blev selv strax efter dræbt af en blandt Kongens Mænd (964)[4].
- ↑ Fagrskinna, Cap. 36, jevnfør Kormaks Saga Cap. 19–27.
- ↑ Om Klypps Herkomst, se 1ste B. S. 576. Han skal have været en Sønnesøn af Hørde-Kaare og Brodersøn af Thorleif spake.
- ↑ Aalufs og Jernskegges tredie Broder var Reidar, hvis Søn Styrkaar paa Gimse var Einar Thambeskjelvers Farfader.
- ↑ Saaledes lyde de, som det synes, troværdigste Beretninger, hos Snorre, i Har. Graaf. Saga Cap. 11, i Olaf Tryggv. Saga Cap. 40, i Ágrip Cap. 8
fik Fyrsten godt Krigsvejr, og den unge Kongeætling indlagde sig et berømmeligt Navn paa Vinaas Bred“. Om Toget selv kan der altsaa ikke være mindste Tvivl. Det synes endog som om Glum selv har været med. Muligt, at Harald paa dette Tog aftvang Eyvind Finnssøn Bøder, se ovf. S. 2 og 8.