søn[1], der stod i Forrummet, han kjendte ham, og tilraabte ham Farvel, hvilket Berse besvarede. Mange af Jarlens Mænd flygtede op paa Landet; nogle bade om Fred. Flere af Skibene stødte siden til ham længere ud paa Fjorden, og her blev der nu raadslaaet mellem Høvdingerne om, hvad der var at gjøre. Erling Skjalgssøn foreslog, at man skulde drage nord i Landet og samle Folk for paany at stride mod Olaf. Men dette var ikke de øvriges Mening. Det store Folketab havde afskrækket dem, og de gave det Raad, som især Einar Thambarskelver bifaldt, at Jarlen heller skulde forlade Landet og søge Understøttelse hos sin Svoger Sviakongen. Derved blev det. Jarlen, ledsaget af Einar Thambarskelve, sejlede over Folden, og videre sydefter, for at komme til Svithjod. Men Erling Skjalgssøn og mange andre Lendermænd, der ej vilde forlade deres Odel, droge vestover og hjem til deres Gaarde.
Sigurd Syr havde imidlertid, da man saa Jarlens Skibe atter samle sig, givet Olaf det Raad at angribe dem paany. Olaf svarede dertil, at han først vilde se, hvad Jarlen besluttede sig til, om nemlig hans Flaade vedblev at være samlet, eller adsplittedes. „Du faar gjøre hvad du vil“, sagde Sigurd, „men jeg forudser, at du med din Charakteer og din Herskelyst, kun seent vil bringe det dertil, at du kan lide paa hine Stor-Karle, der ere saa vante til at byde Høvdingerne Trods[2]“. I det samme skiltes Jarlens Flaade af, og saaledes blev der heller ikke noget af Angrebet. Olaf gik efter Slaget op paa Land, ledsaget af Sigurd, og takkede Gud, der havde undt ham denne herlige Sejr. Han skal have ladet et Kors oprejse der paa Stedet. Sigurd og de øvrige Høvdinger, der havde fulgt ham, skjenkede han gode Gaver. Blandt andet gav han Ketil paa Ringenes en femtensædet Karve eller Baad. Denne lod Ketil siden bringe opad Glommen og Vormen lige til Mjøsen[3].
Svein Jarl begav sig, som det var besluttet, først til sin Svoger Olaf svenske i Svithjod, klagede sin Nød for ham, og spurgte ham om, hvad der herved var at gjøre. Kongen tog meget venligt imod ham og gav ham strax Valget imellem at opholde sig hos ham, og der modtage et passende Len, eller med hans Bistand at forsøge et Angreb paa Olaf digre i Norge. Det sidste valgte han, især fordi saa mange af dem, der havde
- ↑ Berse Skaldtorfassøn er allerede i Anledning af Grettes Historie (se ovfr. S. 488) omtalt, som opholdende sig hos Jarlen. Han digtede siden, heder det, da han var kommen i Olafs Vold og sad fangen, en Flokk eller mindre Digt, hvori han omtalte at Kongen ved hiin Lejlighed havde sagt ham Farvel.
- ↑ I den legendariske Saga, Cap, 98, fortælles dette noget vidtløftigere; især lægges der Sigurd mange Ord i Munden, og man lader ham slutte med den Spaadom, at Olaf tilsidst skulde blive overvælder af Høvdingerne, men dog ogsaa blive den helligste Mand.
- ↑ Olaf den helliges Saga, Cap. 56, Snorre, Cap. 50i.
