ledsaget ham, ejede store Besiddelser i Norge og længtede efter at komme hjem. Det aftaltes derfor, at de den førstkommende Vinter skulde gjøre et Tog til Lands fra Helsingeland over Jemtland ned til Throndhjem, hvor de troede at kunne regne paa Indthrøndernes Hengivenhed for Jarlen. Imidlertid foretog han om Sommeren et Krigstog til Gardarike. Paa dette Tog blev han syg og døde (1016)[1]. Einar Thambarskelve og hans øvrige Tilhængere, som havde været med ham paa Toget, vendte tilbage til Sviakongen, hos hvem de tilbragte Vinteren, og om det paatænkte Tog mod Norge var der naturligviis ej længer Tale. Enkelte af Flygtningerne rejste i al Stilhed tilbage over Helsingeland og Jemteland til Throndhjem, hvor de bragte Efterretningen om Jarlens Død[2].
Det heldige Udfald af Slaget ved Nesje sikrede Olaf Herredømmet i Norge. Det betragtes derfor ogsaa af Sagaskriverne som en af de vigtigste Begivenheder i hans Regjering, og som det egentlige Udgangspunkt for denne. Dette er ogsaa Aarsagen, hvorfor saa mange nærmere Omstændigheder ved Slaget selv ere os opbevarede. De fleste af disse synes man dog at have hentet fra et Kvad, kaldet Nesje-Viserne, som Sighvat Skald, der selv var med, digtede kort efter, og hvoraf ikke faa Vers ere opbevarede[3].
- ↑ I Sagaerne ere Udtrykkene her noget forskjellige. Olaf den helliges Saga, Cap. 57, Snorre, Cap. 53 har: „Svein drog med sine Krigsfolk øster til Gardarike og herjede og dvælede der om Sommeren, men da det led mod Høsten, vendte han med sine Folk tilbage til Svithjod; da fik han en Sygdom, hvoraf han døde“. Den leg. Saga og Fagrsk. Cap. 93 sige derimod, efter at have omtalt hans Tog til Østen: „da det begyndte at høstes, var han kommen til Karelen, derfra drog han op i Gardarike med Hærskjold, hvor han blev syg og døde“. Det skulde heraf synes, som om den leg. Saga og Fagrskinna lade ham dø i Rusland, de andre derimod i Sverige. Men ved nærmere Betragtning vil man finde, at heller ikke disse udtrykkeligt sige at han var kommen tilbage til Sverige, men alene, at han havde vendt om, for at drage derhen.
- ↑ Disse maa, som det synes, fornemmelig have været Thrønder.
- ↑ De fleste Vers af Nesjeviserne findes i Olaf den helliges Saga, Cap. 55, 56, Snorre, Cap. 47–50; enkelte ogsaa i Fagrskinna, Cap. 93. Denne meddeler Begyndelsen: „Kongen foer om Vaaren uden Skade østenfra, men Jarlen kom nordenfra; begge knugede de blaa Bord. Jeg kan give de Krigere, som vare der, nøje Besked om, hvorledes det gik til ved deres Møde“. Vi have ovenfor allerede omtalt et Par Vers, hvor Sighvat taler om, at han dækkede sig med den valske Hjelm, og at han paa Palmesøndag prydede sig med Hjelmen fra Poitou (peitneskum hjeimi): heraf sees det, at Slaget virkelig foregik paa en Palmesøndag. Om Angrebet heder det: „Kongen gjorde Anfald, idet han søgte mod Svein i Havnen; det røde Blod dryppede paa Skibsdækket, den dygtige Konge angreb uden Skaansel, men Sveins Folk vare forsigtigere. Skibene bleve sammenbundne. Bet er bekjendt, hvorledes Stridshøvdingen lagde med Karlshøvden mod Jarlen østenfor Agder (Grenmar ligger netop noget østenfor Rygjarbit, det yderste Punkt af Agder mod Østen). Man
