det hvad du vil“, sagde Einar, „men er det saa, at Modet svigter mig, saa tør det nok ogsaa hænde at Lykken svigter dig“. „Det tror jeg ikke“, sagde Jarlen, „thi vi skulle gjøre et heftigt Angreb med Skudvaaben“. „Olaf er dog langt klogere end du“, svarede Einar, „thi her ere to Ting at gjøre, og Kongen vælger dem begge, du derimod ingen af dem; den ene er at overholde Højtiden, den anden at holde til Raade med Skudvaabnene“. Svein Jarl lyttede ej til Eriks Ord, men bød sine Mænd at gjøre saa heftigt et Angreb med Skudvaabnene som muligt[1]. Olaf havde derimod, som ovenfor nævnt, givet sine Mænd den Befaling, kun at dække sig, men opsamle alle de Skudvaaben, der regnede ned over dem. Saaledes gik det i nogen Tid, indtil Jarlens Mænd havde udskudt hele sit Forraad. Da gav Olaf Tegn til Angreb, og Jarlens Mænd, heder det, maatte nu tage imod de samme Spyd og Pile som de selv havde sendt over til Olafs, foruden mange andre. Olaf lagde med Karlshøvden lige til Jarlens Skib. Her havde Olaf Overmagten, da baade hans Skib var langt højere og bedre bemandet end Jarlens[2]. Det varede længe, inden man kunde opdage, hvor Sejren vilde vende sig; thi paa begge Sider faldt Folk i Mængdeviis, og mange bleve saarede. Endelig begyndte det at tyndes ombord paa Jarlens Skib, og Olafs Mænd gjorde sig rede til at entre. Kongens Merke nærmede sig, og flere af Jarlens Mænd løb allerede overbord. Da bød Jarlen at man skulde overhugge Tengslerne, og gjøre Skibene løse. Men Kongens Mænd holdt dem fast med Entrehager. Jarlen lod nu selve Stavnkolvene afhugge, for at Entrehagerne ej skulde fatte Tag i dem. Det vilde imidlertid neppe være lykkets Svein at undkomme, hvis ikke Einar Thambarskelve, der laa paa den anden Side, havde ladet kaste et Anker op i Jarlens Skib, og saaledes faaet det halet ud paa Fjorden[3]. Idet Sveins Skib skred forbi, fik Olaf Øje paa Skalden Berse Skaldtorfas-
- ↑ Flatøbogen, se Fornm. S. V. S. 169.
- ↑ Saaledes er det vel at forstaa, naar Sighvat i et Vers, der kun anføres i den legendariske Saga, Cap. 26, siger at den gavmilde (Olaf) havde mere Folkestyrke end den karrige (Svein). Thi det heder ligeledes i samme Vers, at det blev tyndt om Masterne for Jarlen: dette tyder alene hen paa Kampen selv. I et andet Vers siger Sighvat selv, at Kongen havde færre Folk, og vi have seet, at Sagaerne udtrykkeligt tillægge Svein det største Folkeantal, hvilket ogsaa i sig selv er rimeligt. Den legendariske Saga slutter imidlertid af Sighvats Vers, skjønt neppe rigtigt, at Olaf havde størst Folke-Antal.
- ↑ Den legendariske Saga, Cap. 27, fortæller om Einar Thambarskelve ved denne Lejlighed aldeles det samme, som ellers fortælles om ham i Svoldrslaget, nemlig at hans Bue brast med et stort Brag, og at han paa Sveins Spørgsmaal, hvad dette var, svarede: „Norge af dine Hænder“. Ifølge denne Saga skulde ogsaa Jarlen have vægret sig ved at flygte, og Einar mod hans Vilje have halet hans Skib ud af Striden.
