hvis Ankomst han saaledes maa have ventet. Der er endog et Sagn om at en Finn, der besad Spaadomsgave, befandt sig blandt Olafs Folk, og forudsagde, at Haakon Jarl vilde komme. Vist er det, at Haakon strax efter kom ind i Sundet med en fuldrustet Skejd[1]. Han saa vel Olafs Skibe, men antog dem paa Grund af deres Udseende alene for Kjøbmandsskibe, og standsede ikke sin Fart. Men da han var kommen lige over Ankertouget, lod Olaf dette i Hast stramme ved Vindaaser eller Spil, som allerede paa Forhaand vare indrettede, idet man tillige begyndte et Angreb med Spyd og Steenkast. Jarlens Skib lettedes op og kantrede, og saavel Jarlen, som alle hans Mænd styrtede i Vandet; de fleste bleve dog dragne op og bragte ombord paa Kongens Skib; nogle faa vare druknede eller dræbte ved det pludselige Angreb. Haakon Jarl blev ført frem for Kongen, og tog Sæde i For-Rummet. Han var da 17 Aar gammel, og den smukkeste Yngling, man kunde se for sine Øjne. Hans Haar var langt og fagert som Silke: om hans Hoved var et Guldlad eller Smykke. „Det er dog sandt“, sagde Olaf, „hvad man siger om Eder og Eders Æt, at I ere overmaade smukke, men nu er det forbi med Eders Lykke“. „Det er just ikke Tegn paa at Lykken ganske har slaaet Haand af os“, sagde Jarlen, „om end saadant som dette engang kan hænde; det gaar jo oftest saaledes, at snart den ene sejrer, snart den anden; selv er jeg ung og uerfaren, og ventede heller ikke nogen Ufred, saa at jeg ikke var beredt paa Forsvar: en anden Gang tør det maaske gaa bedre“. „Men har du da“, spurgte Kongen, „ingen Tanke om at der herefter hverken kan være Tale om Sejr eller Tab for dig?“ – „Det kommer an paa Eder“, sagde Haakon. „Hvad vil du da gjøre for at slippe uskad herfra“, spurgte Kongen. „Lad mig høre, hvad I forlanger“, spurgte Jarlen. „Intet andet“, sagde Kongen, „end at du forlader Landet, og saaledes giver Slip paa dit Rige, hvorhos du og skal sværge mig en Ed paa, aldrig herefter at holde noget Slag med mig“. Jarlen sagde at han dertil var villig, overdrog Olaf sit Rige, og tilsvor ham, at han aldrig herefter skulde stride mod ham, eller med Vaabenmagt gjøre ham Herredømmet i Norge stridigt. Ved Hjelp af Olafs Mænd fik Haakon sit Skib bragt paa ret Kjøl igjen, og skyndte sig fra Landet saa hastigt han kunde[2]. Efter en enkelt Beretning skal
- ↑ Den legendariske Saga, Cap. 21.
- ↑ Saaledes fortælles denne Begivenhed i Olaf den helliges Saga, Cap. 41, Snorre, Cap. 28, Fagrskinna, Cap. 89. Den legendariske Saga beretter altsammen noget omstændeligere. Ifølge den har Haakon Jarl to Skibe, nemlig et Langskib og en Skude. Samtalen med Jarlen gjengives vidtløftigere. Olaf beder ham at vælge mellem Liv og Død, og nævner som Betingelse for det første, at han skulde blive hans Jarl. Jarlen siger at han ej havde noget derimod, naar det ej var for Skams Skyld, da han nu engang havde
