sine Langskibe i Behold i England; var han heldig, behøvede han dem ej, eller kunde senere lade dem hente. Om Høsten forlod han Northumberland. Han havde et haardt Vejr paa Overrejsen, og kom endog i Fare; men da han havde dygtige Folk, og desuden Lykken var med ham, som Sagaen siger, landede han dog omsider i god Behold paa Norges Vestkyst i Nærheden af Stad, ved en liden Ø, kaldet Sæla[1]. Ved at høre Øens Navn (d. e. den sæle, den lykkelige), sagde Kongen at dette var et godt Tegn. Men ved Landstigningen gled han paa den lerede Strand, og faldt i Knæ. „Nu faldt jeg“, raabte han. „Nej“, svarede Naar, „nu fæstede du Fod i Norge“. – Kongen lo og sagde: „maaske det kan være saa, om Gud vil“. Han gik derpaa atter ombord og sejlede sydefter til Ulvesund, hvor han fik at vide at Haakon Jarl just befandt sig i Sogn[2]. Der fortælles at Olaf, idet han just havde lagt til Land, fik Besøg af en Bonde, der gik ind til ham .i hans Telt, hvor han sad og telgede et Spydskaft. Bonden spurgte hvo han var: Olaf udgav sig for en Kjøbmand. „Ja, ja“, skal Bonden have svaret, „Kjøbmand, det skal jeg tro, jeg kjender nok Olaf Tryggvessøns Øjne, og veed for vist at du snart vil treffe sammen med Haakon Jarl og vinde en stor Sejr“. „Hvis det gaar som du siger“, sagde Kongen, saa skal du nyde godt deraf, og da maa du komme til mig[3]“.
Der er en Fortælling om, at Erik Jarl, allerede førend han forlod Norge, skal have haft Nys om Olafs Planer, og holdt et Thing, hvori han anbefalede sine Mænd at være paa deres Post Ligeledes fortælles det, at Haakon Jarl, ved at høre om Olafs forestaaende Besøg, skal have gjort en Rejse til England for at faa Hjelp hos Knut, der gav ham en heel Mængde Rustninger og Vaaben, hvormed han vendte tilbage til Norge. Det første er ikke usandsynligt, thi Erik forlod Norge kun ganske kort Tid før Olafs Ankomst; det sidste er derimod baade i sig selv urimeligt, og tillige umuligt for Tidens Skyld[4]. Man ser tydeligt, at Haakon, om han end, hvad man vel maa antage, havde en Anelse om at Olaf vilde komme, dog slet ikke vidste, naar og hvor han egentlig var at vente. Derimod maa Olaf have faaet nøjagtige Efterretninger om hvad Haakon tog sig for, thi da han kom ned til Saudungssund, det nu saakaldte Saudesund paa Østsiden mellem Atleøen og nogle smaa Øer, lagde han sig med eet Skib paa hver Side af Sundet og et tykt Ankertoug imellem, for at oppebie og fange Haakon Jarl,
- ↑ Man anser sædvanligviis denne Ø for at være den samme som Sellø, hvilket ogsaa den angivne Beliggenhed synes at bestyrke; dog er det at merke, at Sellø ellers stedse kaldes Selja.
- ↑ Olaf den helliges Saga, Cap. 42, Snorre, Cap. 20.
- ↑ Den legendariske Saga, Cap. 20.
- ↑ Den legendariske Saga, Cap. 19, 20.
