Olaf have skjenket ham Syderøerne og hjulpet ham til at vinde dem[1]. Dette savner dog al Rimelighed, og strider desuden mod de sikrere Oplysninger om Haakons videre Skjæbne, som vi andenstedsfra have, nemlig at Haakon begav sig til England, og opholdt sig i den længste Tid hos sin Morbroder Knut. Vore egne Sagaer, der lade Erik Jarl dø for Olafs Ankomst til Norge, fortælle at Haakon strax drog til Knut; Erik var imidlertid, som vi vide, da endnu ikke død, og levede endog flere Aar derefter. Det er derfor i sig selv rimeligt, at hans Søn Haakon allerførst har taget til ham. Men da han just paa denne Tid opholdt sig ved Hæren hos Knut, kom det i sig selv ud paa eet og det samme, hvad enten Haakon tog sin Tilflugt til ham, eller til Kongen. Knut modtog Haakon paa det venligste, og gav ham store Forleninger i sit Rige[2]. Det er allerede forhen omtalt, hvorledes vi i engelske Breve fra de følgende Aar oftere finde ham nævnt[3]. Vi ville siden se ham, trods sin Ed, atter at gjøre Fordring paa Herredømmet i Norge. Men dette var efter hans Faders Død. Erik Jarl synes at have regnet det nøjere med Eden.
- ↑ Ágrip, Cap. 20.
- ↑ Den legendariske Olafs Saga siger at Knut satte Haakon til Jarl inden Hirden, og gav ham et stort Len. Han kaldes ogsaa Hacun dux i de engelske Diplomer.
- ↑ Hans Navn forekommer fra 1019 til 1031; hvorledes dette sidste Tal er at forklare, skal nedenfor omtales.
været Herre over to Dele af Landet. Da spørger Olaf hvad han vil gjøre for at beholde Livet. Haakon sværger nu Ed paa, aldrig at føre Vaaben mod Olaf, og aldrig oftere at komme til Norge, men hvor han treffer Olafs Mænd at forsvare dem, og sige ham til, hvis han veed om nogen Svig imod ham. Meget heraf stemmer saaledes Ord til andet med den sædvanlige Beretning, at det næsten ser ud som om denne kun var et Uddrag af den vidtløftigere. Ogsaa Thjodrek (Cap. 15) fortæller om Haakons to Skibe, et Langskib og en Skude, ligeledes Ágrip, Cap. 26. Beskrivelsen over det Øvrige lyder i det Væsentlige, som ovenfor. Om Begivenheden selv kan der ej være nogen Tvivl, da saa vel Ottar som Sighvat omtale dem i Vers, der anføres: „den mægtige, ærgjerrige Konge sagde at han endelig maatte sinde Haakon i det gamle Saudungssund; den tapre unge Fyrste traf der den Jarl, som var den næst ypperste og af bedst Æt over hele den danske Tunge“. Haakons Alder opgives forskjelligt. Det sædvanlige er 17 Aar; et Hdskr. af Fagrskinna har „14“; Ágrip har „15“. Det er ovenfor (S. 410) viist, at Erik Jarl i Aaret 996 blev gift med Gyda, Sven Tjugeskeggs Datter. Deres Søn Haakon kunde saaledes ej være fød før 9963 derimod kan han gjerne være fød efter. Han kan altsaa i Aaret 1015 vistnok have været 17, i sit 18de Aar, men ogsaa maaske yngre. De fleste Vidnesbyrd ere dog for Tallet 17, og derfor er det vel det retteste.
