vidste Besked om de Udrustninger, Knut foretog sig; og det kan saaledes heller ikke have undgaaet Olaf, at Knut havde opfordret Erik Jarl til at ledsage ham, og at denne udrustede sig for at opfylde sin Lenspligt. Da Olaf, hvad man af det følgende erfarer, havde den bestemte Hensigt at gjøre Fordring paa Norge som sit Fædrenerige, maatte altsaa dette Tidspunkt fornemmelig synes ham belejligt, naar den eneste af Norges Herskere, som var nogen egentlig Kriger og besad noget Talent, Erik Jarl, var borte, og dertil, ved at drage bort i Spidsen for en Hær, havde blottet Landet for betydelige Stridskræfter. Det er derfor vistnok sandsynligt, at fra det første Øjeblik, Olaf erfarede at Erik vilde forlade Landet – og dette maa han vel allerede have erfaret om Vaaren 1015 – har han i al Stilhed gjort Forberedelser til at udføre sin Plan. Ranes Sendelse til England har vel derfor, som enkelte Sagaer berette, alene haft til Hensigt at vinde Olaf selv Tilhængere og nærmere udforske Forholdene. Sidst i Juli Maaned ankom Knut med sin Hær, i Følge med ham eller samtidigt med ham ogsaa Erik Jarl og Thorkell. Hvis det har sin Rigtighed, hvad vore Sagaer berette, at Olaf allerede om Vaaren havde forladt Nordmandie, og begivet sig til England, maa han altsaa i et Par Maaneders Tid have været der samtidigt med Knut og Thorkell, da han nemlig, som det strax nedenfor vil vises, ej forlod England førend om Høsten. Det er neppe rimeligt, at Olaf ved denne Lejlighed skulde have undladt at opsøge sin gamle Vaabenbroder Thorkell, eller at denne, ved at høre om Olafs Nærværelse i Landet, ej skulde have talt med ham og søgt at overtale ham til at deeltage i det nye Tog. Dette fortælles endog etsteds udtrykkeligt, og det synes virkelig, som om noget sandt maa ligge til Grund[1]. Det er maaske deels dette, deels den Omstændighed, at Olaf virkelig befandt sig i eller ved England strax efter Knuts Ankomst, der har givet Anledning til hiint urigtige, paa flere Steder gjentagne Udsagn, at Olaf skal have været i Følge med Knut fra Danmark og kæmpet i hans Hær. Olafs Plan, at vinde sit Fædrenerige tilbage, maa allerede have været fattet, og om end Knut har ladet udgaa nogen Opfordring til ham om at staa ham bi, har Olaf dog neppe bekymret sig derom. De af vore Sagaer have sikkerlig Ret, der lade Olaf
- ↑ Flatøbogen beretter, efter Kampen ved Karlsaa, at Olaf drog til England med 60 Skibe; at Thorkell kom til ham og sluttede Forbund med ham, og søgte at bringe et Forlig istand mellem ham og Knut, hvilket ogsaa lykkedes, saaledes at Olaf tilsagde ham sin Hjelp til at vinde Londons Brygger, imod at Knut afstod ham den Deel af Norge, der stod under Knuts Herredømme. Vel findes dette kun i Flatøbogen, der ellers her viser sig saa ukritisk; men det stemmer saa vel med, hvad der virkelig synes at maatte have været Tilfældet, at man heller ikke ganske tør paastaa det at være grebet af Luften. Saa vidt som til et Forbund mellem Olaf og Knut kan det dog vel ej være kommet.
