Forbindelsen mellem England og Nordmandie paa den ene Side, og Norge og Danmark paa den anden, var i den hele Vikingeperiode meget levende, men kan aldrig have været sterkere end just paa denne Tid, da Danerne allerede næsten vare blevne Englands Herrer. Og hvis man nogensinde i England med spendt Opmerksomhed fulgte Begivenhederne i Norden, og holdt Øjemed, hvad der hist foregik, maa det vel fornemmelig have været om Vaaren og Sommeren 1015, da man hver Dag kunde vente et Angreb af Knut Svenssøn. Det kan saaledes ej slaa Fejl, at man nøje
og Fortællingen herom er næsten aldeles eenstydende med den, vi ovfr. (S. 229) have meddeelt om Olaf Tryggvessøn, (Cap. 19). Denne Saga anfører ellers hans Bedrifter i følgende Orden: Slaget ved Sotaskær, Øsel, Finland, Forbund med Thorkell, Slag ved Sudrvik, ved Kinnlimaside; Londons Belejring tilsammen med Knut, Anledn. til Uenighed med Knut, Slag paa Ringmarahede, ved Canterbury, ved Nyjamoda, Ringsfjord, Grislepolle, (saaledes!) Fetlafjord; hans Bistand af den overnaturlige Hær, Seljepolle (her kaldet Seljevolle),Karlsaa (Havfruen), Mælaren (Skarf), Varrande, Jungafurda, Vald, Irland, Spaakvinden, Vildsvinet, Eremiten. Den gamle Bearbejdelse af den sædvanlige Olafssaga nævner: Sotaskær, Mælaren, Øsel og Finland m. m., Sudrvik, Kinnlimasida, Spaakvinden (Cap. 28), Bistand af den overnaturlige Hær, Anledningen til Knuts Skinsyge; Forbund med Ædhelred og Kamp ved London, Ringmarahede, Canterbury, Nyjamoda, Ringsfjord, Grislepolle, Seljepolle, Karlsaa (Havfruen og Vildsvinet), Varrande, Jungafurda, Vald, Irland. Flatøbogen stemmer hermed indtil efter Slaget ved Kinnlimasida, derpaa fører den Olaf strax over til England, hvor han staar Ædhelred bi; derefter Ringmarahede, Canterbury, Nyjamoda, Ringsfjord o. s. v. til Karlsaa, derpaa Olafs Møde og Forlig med Knut, Kampen ved Londons Bro, Knuts Skinsyge, Fetlafjord, den overnaturlige Hær, Karlsaa (14de Strid), Havfrueii og Vildsvinet, Varrande, Audafurda (16de Strid), Vallandi, Spaakoner, Mælaren (Mar), Olaf i Nordmandie, Jungafurda, Vald, Irland. Forvirringen er her kjendelig, derhos udmales og flere af Begivenhederne, saa at de blive endnu æventyrligere. Den ældste Afskrift af Olafssagaen og ligeledes Snorre udelader alt det æventyrlige, saa vel som alt angaaende Olafs Sammenstød med Knut, ligesaa Fagrskinna. Hist. Norv. fol. 11 b. gaar aldeles sin egen Vej: den er aabenbart fejlagtig, men dens Beretning fortjener dog at merkes: Olaf tænker, efter at have herjet i Austrveg, paa at drage hjem, men ankommen til Danmark lader han sig af Sven overtale til at følge med til England, hvor hans Klogskab skaffer Sven Sejren. Ædhelred fordrives, Sven dør, Knut vender tilbage til Danmark, og Olaf bekriger imidlertid Bretonerne og kommer lige til Spanien, vender tilbage til Danmark, modtages venligt af Knut og slutter Forbund med ham. Olaf faar Løfte om halve England, hvis han kan hjelpe Knut at indtage det. De rejse sammen afsted med 1000 Skibe, komme til Yarmouth, derfra til London, hvor Eadmund opholdt sig efter Faderens Død; London belejres og Broen ødelægges ved Olafs Klogskab. Knut slutter Forlig med Eadmund, som dræbes; Knut egter Emma, og slaar Haanden af Olaf, der maa drage hjem med uforrettet Sag. Det er øjensynligt, at Forf. heraf i enkelte Dele har haft bedre Oplysninger end Sagaskriverne; paa den anden Side er det tydeligt at han og har benyttet Adam af Bremen II. 49, 50, men han har forvirrret det Hele.
