Side:Det norske Folks Historie 1-1-2.djvu/534

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest
508
Svein og Haakon Jarler.


bleve fangne, omtrent 30 i Tallet; af Frygt for at Nordmændene skulde dræbe dem, vovede man ej længer at fortsætte Kampen, og den følgende Nat sejlede Nordmændene i al Stilhed bort med sine Fanger, der siden bleve udløste for en overvættes stor Sum Penge i Guld og Sølv[1]. Begivenheden henføres omtrentligt til Aaret 1020, men man kan ved en saa løs og øjensynlig udsmykket Beretning ej vente nogen Nøjagtighed i Chronologien; Historien om Faldgravene, som Villjam fortæller om Kampen i Bretagne, anvendes ogsaa her, ligesom vi allerede tidligere have seet den anvendt om Gange-Rolf selv[2]. Hvis vi angaaende disse Begivenheder havde saa nøjagtige Beretninger paa fransk Side, som vi paa vor Side have dem i Sighvats og Ottars Vers, da vilde vi ganske vist temmelig let kunne gjenfinde og paapege ethvert af de Steder, Skaldene omtale under de Navne, hvormed de norske Vikinger plejede at betegne dem[3]; men desværre er der i de franske Krøniker ingen andre Oplysninger at finde, end de tarvelige og overfladiske, som vi nys have meddeelt. Her maa vi derfor nøje os med at have bragt det til Vished, at Olaf virkelig gjorde et Tog, som det omhandlede, langs Bretagnes Kyster lige til Poitou, og fremtraadte med saadan Vælde, at Mindet derom vedligeholdt sig tilligemed hans Navn. Hvad hiin Lacman angaar, som skulde have været med ham, da have vi allerede forhen omtalt, at dermed enten en svensk Lagmand eller Ulf Jarl selv er meent[4]. Usandsynligt er det heller ikke, at Benævnelsen „Svaver“ her, som maaske andensteds, kan betyde „Slaver“, eller i nærværende Tilfælde „Jomsvikinger“ fra Vendland, og at „Lacman“ enten er Ulf, eller Thorkell den høje, der som „Lagsmand“ eller Stalbroder ledsagede Olaf[5].

Efter hvad der nu er oplyst, bliver det tydeligt nok, at dette Søtog umuligt, som vore Sagaer siger, kan have medtaget to Somre og den mellem-

  1. Adamar af Chabanois, hos Bouquet X. 155. Han henfører dette omtrent til 1019, men Adamars Chronologi er meget løs og usikker, da han endog omtaler flere Begivenheder i urigtig Orden. Hertug Villjams Navn kunde minde om Grislepolle, hvis dette ej snarere var at søge i Bretagne.
  2. Nemlig ovenfor 1ste B. S. 654. Hist. Norv. fol. 4 b.
  3. Af Endelserne „Polle“ i „Griflepolle“, „Seljepolle“ sees det, at Benævnelserne have været yderst specielle; Poll betegner netop det inderste af en næsten indelukket liden Bugt. Det er derfor ej engang at vente, at saa specielle Navne skulle være opbevarede, med mindre man kunde støde paa dem i et enkelt Diplom. Endog kun en eneste Fjord, f.Ex. den der gaar ind til Brest, kunde indeholde flere slige Poller, og den nøjagtigste Lokalkundskab maatte her udfordres for at paavise de af Skaldene betegnede Steder.
  4. Se o. S. 478, Note 2.
  5. Det maa ikke oversees, at Flatøbogen udtrykkelig nævner Thorkell og Ulf som ledsagende Olaf paa det Tog, hvorved han kom til Karlsaa (Fornm. S. V. 162). Om Suavi, se o. S. 482, Note 3.