liggende Vinter, men at Olaf endnu samme Høst vendte tilbage til Rouen. At han efter endt Felttog drog didhen, derom ere baade vore Sagaer og Villjam af Jumiéges enige. Jarlerne i Nordmandie regnede sig som Gange-Rolfs Ætlinger i Frændskab med Norges Høvdinger og satte megen Priis derpaa; de vare stedse Nordmændenes Venner, og alle Nordmænd, som vilde, fik Fredland hos dem[1]. Olaf havde desuden gjort Hertug Richard personlige Tjenester, og nød derfor, som vi have seet, en saa meget venligere Modtagelse og Behandling. Han tilbragte Vinteren i Rouen, medens hans Skibe laa i Seinen. At han, som Legenderne fortælle, og som ligeledes berettes af Villjam, blev døbt i Rouen, er ikke sandsynligt, da han jo allerede var døbt som Barn. Men derimod er det højst rimeligt, at han er bleven konfirmeret af Erkebiskop Robert, og at de af hans Folk, der endnu vare Hedninger – og at mange af dem maa have været det, viser Villjams Beretning – bleve døbte[2]. Under Opholdet i Rouen skal Olaf, hvis man kan tro paa vore Sagaer, have sluttet et Forbund med Ædhelreds fordrevne Sønner om at hjelpe dem til at erobre England tilbage, imod at faa Halvdelen af Northumberland, og skal han i det Øjemed have sendt sin Fosterfader Rane til England, for hemmelig at virke i deres og hans Interesse[3]. At Olaf kan have truffet Ædhelreds Sønner i Rouen, er rimeligt nok, saa vel som, at han maaske tidligere eller strax efter Sven Tjugeskeggs Død kan have sendt Rane til England for at agitere til deres og deres Faders Fordeel. Men at de, forjagne af Knut, efter Eadmund Jernsides Død, og efter at Knut havde egtet deres Moder Emma, endnu skulde have forefundet Olaf i Rouen, er
- ↑ Dette er de udtrykkelige Ord i Olaf den helliges Saga, Cap. 38, Snorre, Cap. 19.
- ↑ Villjam af Jumièges, Cap. 12. Olafs Daab i Rouen omtales i flere af de hos Langebek, Scr. Rer. Dan. II. 532, flg. meddeelte Legendefortællinger om Olaf, nemlig i historiales lectiones, S. 533, den plattydske Legende, S. 536, Breviarium Nidr. S. 591; og i en gammel norsk Homilie om Olaf, se Munch og Unger Oldn. Læsebog. S. 101, endelig Thjodrek Munk, Cap. 13. Denne sidste omtaler det dog kun som en fra den sædvanlige afvigende Beretning, og anfører endog som Hjemmel en historia Normannorum, hvor han havde læst, at Olaf var bleven døbt af Erkebiskop Robert i Rouen. Han tilføjer dog en Urigtighed, nemlig at Hertug Villjam af Nordmandie skulde have taget ham til Hjelp mod Kong Robert af Frankrige. Den norske Legende røber sin udenlandske Oprindelse ved at kalde Rouen Rœm, ej Ruða.
- ↑ Olaf d. hell. Saga, Cap. 40. Snorre, Cap. 25. Det er for øvrigt kun disse, der lade Rane sendes til England for at agitere til Fordeel for Ædhelreds Sønner. Den legendariske Olafs S. Cap. 17, saa vel som Fagrskinna, veed kun at Rane sendtes for at virke til Bedste for Olaf selv „med Pengegaver og Vennetaler“; og dette er aabenbart det rigtigste.
