løftede det truende med begge Hænder, idet han forsikrede at han aldrig med det gode vilde give det fra sig. Sigurd maatte da lade ham have sin Vilje, især da Aasta ikke ønskede at man brugte haarde Midler eller fik ham til at græde[1]. En anden Gang vilde Sigurd ride ud, og da der ej var nogen ved Haanden til at sadle hans Hest, bad han Olaf, der paa den Tid var omtrent 10 Aar gammel, at gjøre det. Olaf gik hen, tog den største Buk paa Gaarden, sadlede den med Kongens eget Seletøj og meldte Sigurd at nu var Rideskydsen færdig. Da Sigurd spurgte hvad dette skulde betyde, skal han have svaret, at Sigurd og Bukken passede bedst for hinanden, da han tog sig saaledes ud i Sammenligning med andre Konger, som Bukken i Sammenligning med Stridsheste. Jeg skjønner nok“, sagde Sigurd, „at du vil vænne mig af med at vise dig Ærender, og din Moder giver dig nok ogsaa Medhold heri; tydeligt er det, at du er langt overmodigere end jeg“. Olaf svarede kun lidet dertil, men lo og gik bort. Sigurd skal heller ikke oftere have anmodet ham om slige Sysler[2]. En anden Gang skal Sigurd have overdraget ham at indbyde Fremmede til et Gilde, og give de nødvendige Befalinger med Hensyn til Bevertningen. Olaf lod indbyde dobbelt saa mange, som Sigurd havde sagt, og lod den hele Besætning af Kvæg paa Gaarden slagte. Sigurd sagde at det skulde være den sidste Gang, han overdrog ham et saadant Hverv, og at det var snart gjort, paa den Maade at sætte sit Løsøre overstyr. Men Olaf sagde kun at der var Forskjel paa en Konge og en Kotbonde[3].
Da Olaf var 12 Aar gammel, vilde han, som højbyrdige Ynglinger plejede, drage i Viking. Han talte først til sin Moder derom, og hun bad sin Mand at skaffe ham de nødvendige Folk og Skibe. Sigurd skal have indvendt, at Olaf da rimeligviis vilde komme til Vinteren og lægge sig fore der med alle sine Folk. Aasta beklagede at det skulde være saa vanskeligt at forlige Olafs retmæssige Krav med Sigurds Paaholdenhed. Dog blev det omsider saaledes, at Sigurd skaffede ham to fuldt udrustede Skibe[4]. I Betragtning af hans Ungdom lod Aasta den erfarne Rane, der ofte havde været i Viking, følge med som den egentlige Anfører, medens Besætningen
- ↑ Olaf d. hell. Saga, Cap. 2. Den leg. Saga, Cap. 7. Snorre og den ældste Afskrift af Olaf d. hell. Saga udelader denne Fortælling.
- ↑ Olaf Tr. Saga, Cap. 20. Snorre, Cap. 2. Den leg. Saga, Cap. 7. Olaf d. hell. Saga, Cap. 21 (yngre Afskrift) tilføjer et Vers, Olaf digtede om en Halldor Rannveigssøn fra Sogn, der paa en Jagtfart faldt af Hesten, og som til Gjengjeld kvad en Vise om Olaf, hvori han hentyder til Begivenheden med Bukken. Olafs Svar til Sigurd nævnes kun i den legend. Saga.
- ↑ Olaf d. hell. Saga (yngre Afskr.) Cap. 24.
- ↑ Den legendariske Saga og Flatøbogen. Skibenes Antal nævnes ej andensteds.
