Ikke længe efter Haralds Død egtede Aasta den forhen omtalte Sigurd Syr. Halfdans Søn og Sigurd Rises Sønnesøn. At Lendermanden Gissur Gudbrandssøn, eller, som det ogsaa etsteds heder, Gudbrand af Dalene, skulde have bejlet til hende, men faaet Afslag, er vel i og for sig ikke usandsynligt; derimod er det en Umulighed, hvad der og tilføjes, at Olaf, fem eller sex Aar gammel, skal være bleven raadspurgt af sin Moder, og have erklæret sig for Sigurd[1]. Sigurd kaldes Konge paa Ringerike, men udøvede, som vi ovenfor have antydet (S. 287), neppe nogen Regjeringsmyndighed: han beskrives som en meget forstandig Mand, anseet og rig, men kun lidet ærgjerrig, derimod fredsommelig og stille, en god Huusholder, der selv saa til med Agre og Eng og sin hele Gaardsdrift; saa vel som til sine
- ↑ Se ovf. S. 287; Olaf d. hell. Saga, Cap. 193 denne nævner Gissur, og lader Olaf være 6 Aar gammel; den legend. Saga Cap. 6 nævner derimod Gudbrand, og lader Olaf være 5 Aar gammel. Det maa vel merkes, at den ældste bekjendte Afskrift af Olaf d. hell. Saga, saa vel som Snorre, udelader denne Fortælling.
Sverige, og lader Olaf blive fød i hans Levetid, men under hans Fraværelse; den større Olafs Saga lader derimod Rane ledsage Harald paa Toget, og bringe Efterretningen om hans Død til Aasta, som da først drager til sin Fader og føder Olaf; hans Fødsel siges at have fundet Sted om Sommeren mellem Jomsvikingeslaget og Haakon Jarls Død. Da Jomsvikingeslaget efter de almindelige Angivelser skulde have fundet Sted 994 (skjønt dette Aar ej er rigtigt) maatte Olaf følgelig være fød 994; og da var Svein Haakonssøn endnu ikke flygtet. Men da, som vi have seet, Olafs Fødselsaar upaatvivlelig er 995; da tillige Angivelsen for Jomsvikingeslaget vakler mellem 994 og 995; da Harald neppe vovede at fri til Sigrid saa længe Erik Sejrsæl levede, og da Haakon Jarls og Harald Grenskes Død ej staa i saadan Forbindelse med hinanden, at hiin nødvendigviis maa antages at have fundet Sted før denne, falder ogsaa Haralds Død i 995, og det bliver derfor i sig selv meget rimeligt, at Rane ved Hjemkomsten fra Sverige kunde sinde Svein Jarl i Begreb med at flygte. De paalideligere Sagaers Beretning, at Rane havde ledsaget Harald paa Toget til Sverige, og bragte Efterretningen om hans Død hjem, bliver derfor sandsynligere, end den legendariske Sagas og Flatøbogens, ifølge hvilken han synes at have været hjemme den hele Tid, ja endog (Flatøbogens Udsagn Fornm. S. X. S. 212) at have boet tæt ved Geirstad. Derimod er igjen den leg. Sagas Fortælling, at Aasta allerede før Haralds Afrejse som forskudt var dragen hjem til sin Fader, og at Rane ved Tilbagekomsten fandt hende i Begreb med at føde, sandsynligere end den anden. Tingenes Gang synes at have været den, at Harald før sin sidste Udfart forskød Aasta, som drog hjem til sin Fader, at Rane paa Tilbagevejen landede ved Skiringssal, traf her Svein Haakonssøn, aabnede i Forening med ham Olaf Geirstada-Alfs Høj, og bragte Klenodierne til Aasta, der paa samme Tid fødte Olaf. Sigrid Storraades ovenfor (S. 130, Note 2) meddeelte Udsagn om Olafs Fødsel er naturligviis en senere Opdigtelse. Øm Olaf Geirstad-Alf se ovf. 1ste B. S. 398. Allerede han kaldes stundom Olaf digre eller Digrbein (fordi han døde af Fodverk) hvilket Navn ogsaa gik over paa Harald Haarfagres Søn Olaf, Tryggves Fader, se Fagrskinna, Cap. 20, 24, 68.
